Bleafvænning mislykkes igen

Hej Charlotte,

Min datter på snart 4 år smed bleen da hun gik i vuggestue. Vi tænkte, at det ikke ville holde når hun fik en lillebror, men til alles overraskelse forblev hun renlig i en længere periode.

Hun startede i børnehave, men en måned senere gik det galt og hun fik bleen på igen. En måneds tid senere smed hun igen bleen. Men så fulgte en tid med nogle mobberier i børnehaven, og så kom bleen i brug igen. Hun har efterhånden smidt bleen så mange gange, at jeg ikke helt har tal på det.

Nu har vi ikke flere ideer til, hvordan vi skal få hende renlig. Hun siger selv, at hun ikke vil have ble på, alligevel tisser hun i bukserne flere gange på en dag.

Nu har det stået på i et år. Hun skal overflyttes til skovbørnehave, men problemet er nu, at hun helst skal være renlig, og det er der jo ikke rigtig udsigt til at hun bliver.

Hun er meget flov over at have ble på, og vil gerne have, at bleen er gemt under tøjet, men nogle gange skiller tøjet så man kan se bleen, og det bliver hun ked af. Når hun ikke har ble på og tisser i bukserne, bliver hun også flov og ked af det - og vi synes det er rigtig, rigtig synd for hende...

Pædagogerne i hendes børnehave har heller ikke flere ideer. Har du nogle råd til, hvordan vi bedst hjælper hende?
__________________________________________


Hej. Tak for dit spørgsmål til brevkassen.

Det kan være en svær overgangsperiode, når et barn skal gå fra at bruge ble, til ikke at bruge ble længere, og som forældre kan man godt føle, ens tålmodighed bliver sat på en prøve. Jeg kan læse, at der gennem lang tid har været fokus på jeres datters bleafvænning, og jeg ved, at det kan være svært, at finde balancen for hvornår og hvordan, man som forældre bedst hjælper og støtter barnet.

Det er sådan at de fleste børn bliver renlige i alderen 3-4 år, men tidspunktet varierer meget fra barn til barn. Samtidig sker overgangen for nogle børn uden besvær, mens andre skal have bleen på igen flere gange, inden de er helt klar til endeligt at slippe bleen.

Hvis I oplever, det bliver ved at være et problem, er det en god ide at få tjekket hos lægen, at der ikke er nogen fysiologisk årsag til, at jeres datter tisser i bukserne. Når dette kan udelukkes, vil jeg foreslå, at I i en periode fremover minimerer fokus på om jeres datter tisser i bukserne. Giv hende i stedet positiv opmærksomhed på andre områder, så jeres samvær og samtale, ikke hele tiden kommer til at omhandle om, hvorvidt hun har tisset i bukserne eller om hun skal have ble på eller ej.

Beslut jer for om det er bedst for jeres datter, at have ble på eller ikke have ble på, og stå ved jeres beslutning. Og hold fast i troen på, at lige nøjagtig den beslutning I tager, er den bedste.

Fokus på alt det positive
Når jeres datter er flov over at have ble på, er det måske fordi den bedste beslutning vil være, at hun er uden. Aftal med jeres datter, at nu er hun holdt op med at bruge ble og berolig hende med at hun sagtens kan komme til at tisse lidt i bukserne, men at der tørre bukser i tasken. Aftal eventuelt, at der er en bestemt voksen, hun siger det til i børnehaven, hvis det sker, så vedkommende er klar til at hjælpe hende i et par tørre bukser.

Prøv evt. at spørge om hun skal på toilettet, hvis I fornemmer hun selv har glemt det, men accepter hvis hun siger nej. Kommenter det ikke yderligere. Hvis det går galt, så lad være med at gøre en stort problem ud af det. Hjælp hende med at få tørre bukser på og tal opmuntrende med hende, hvis hun selv giver udtryk for ærgrelse over uheldet.

Undgå at have alt for store forventninger til hende om at det skal lykkes helt fra starten. Det vil stresse og presse hende unødigt - og kan gøre situationen svær for hende. Hvis der sker uheld, så undgå at skælde ud. Sig i stedet opmuntrende: "Nu skal jeg lige hjælpe dig med at få andre bukser på, så er du snart klar igen".

Jeg ved, at det er anstrengende og frustrerende, for jer som forældre, men undgå negative udbrud når hun igen tisser i bukserne, for det er kun anledning til skyldfølelse. Måske vil det også lette jer forældre lidt, hvis I slipper lidt og giver det lidt fred og sætter jeres opmærksomhed ind et andet sted.

Tal med hende om, hvordan det er at være i skoven med børnehaven, hvad de har lavet, hvad der har været sjovt osv. Men undlad at tale om hvorvidt det er gået galt eller ej. Hold fokus på de andre ting. Hvis hun selv kommenterer det, så lyt og kommenter med: "Nå pyt med det, det kan jo ske, det var fint du tog de rene bukser i tasken".

Tid og tålmodighed
I vores kultur er det sådan, at vi værdsætter meget højt at vores børn bliver renlige, og gerne så tidlig som mulig. Men vi må huske hinanden på, at børn bliver renlige i forskellige tempi og at alderen kan svinge.

Når I stille og roligt ikke gør det til et stor og uoverskueligt problem for jeres datter, vil hun selv finde en ro og tryghed i den proces hun er i gang med i forhold til at blive helt renlig. Problemet forsvinder som oftest over tid - og I kan bedst hjælpe hende gennem perioden, ved ikke at gøre det til et stort problem. Hvis I ikke signalerer det er et stort problem, er det sandsynligt jeres datter heller ikke vil betragte det som et voldsomt problem.

Hvis det mod forventning bliver ved med at være et problem, skal I selvfølgelig handle på det og tale med fagpersoner, der kan rådgive jer anderledes end jeg kan her i brevkassen.

Der er her i brevkassen andre gode spørgsmål om renlighed, som I måske kan have glæde af at læse.

Jeg ønsker jer al mulig held og lykke.

Venlig hilsen,