Barn med hensynsløs adfærd

Hej Charlotte,

Jeg er mor til et par drenge. Den ældste er 6 år og en lidt speciel dreng. Han er lynende intelligent, husker alt, spørger om alt mellem himmel og jord, og lader sig ikke spise af med "børneforklaringer".
Han er også lidt en "selvvalgt enspænder", hvilket vil sige, at han, lige så ofte, som han er en del af en social gruppe, ofte vælger at gå lidt afsides for at få lidt ro og få tingene på afstand - nøjagtig som jeg selv altid har gjort og stadig gør. Hans børnehaveklasselærer har kommenteret det, ikke for antyde, at det var et problem, men blot en observation...
Når jeg skriver til dig, er det fordi jeg er bekymret for hans relation til andre mennesker. Det gælder først og fremmest hans relation til hans lillebror på knap 4 år, men også hans relation til andre mennesker, som han kommer i kontakt med: Vi har gennem længere tid observeret, at han nogle gange gør nogle ting, som betyder at hans lillebror enten kommer til skade, eller er tæt på det. Eksempelvis vælter han ham omkuld i vild leg, skubber ham ned fra sofaen i sjov, eller som idag klipper ham i næsen med en tang. Foreløbig er der intet alvorligt sket, men jeg er permanent nervøs og på vagt, og det slider altså på mig, og jeg tror da også, at det påvirker vores dagligdag, at vi hele tiden er nødt til at være obs på, hvad der foregår.
Jeg har, ikke på nogen måde, en oplevelse af, at han gør disse ting med ondt i sinde, tværtimod tror jeg blot at det sker i et øjebliks ubetænksomhed. Mit spørgsmål er så bare: Er det bare sådan en seksårig er og således blot noget, jeg må affinde mig med, eller hvad skal jeg gøre for at få ro på, både overfor ham, men også i min sjæl?

_______________________________

Tak for dit spørgsmål.

To små drenge på 4 år og 6 år, det kan til tider være en udfordring. Du beskriver at din søn på 6 år il tider er voldsom over for lillebror på 4 år.
Du spørger om det er sådan seksårige er og om du blot skal affinde dig med situationen. Du er bekymret, nervøs og på vagt hele tiden for om det kommer til at gå for voldsomt til, og du skriver at det kommer til at påvirke jeres hverdag, at I hele tiden skal være obs på jeres drenge.
Jeg kan læse, at situationen påvirker jer alle i negativ retning, hvilket straks får mig til at svare dig, at I naturligvis ikke blot skal affinde jer med situationen, men derimod arbejde med at få skabt en forandring.

Jeres store dreng er nu 6 år gammel og i denne alder udvikler de sig til at være langt mere sociale og bevidste end tidligere. Børn tilegner sig en langt større social kompetence, som gør at de er i stand til at:
· Leve sig ind i andre
· Tilpasse sig gruppen
· Give udtryk for sig selv over for andre
· Være initiativtager
Men måske har jeres dreng brug for lidt hjælp fra jer til at bruge disse nye sociale kompetencer.

Alle disse træk spiller naturligvis sammen, og er afgørende for hvordan samspillet i forhold til forældre og søskende udvikler sig. Det er her grunden lægges til det sociale menneske man bliver som voksen, og det betyder vi som voksne har ansvar for at hjælpe dem lidt på vej med en kærlig og fast vejledning.

Du skriver, at din søn på 6 år både deltager og indgår i socialt samvær med små kammerater, men også er en lille dreng der indimellem trækker sig og har det godt i sit eget selskab, hvor han går lidt afsides fra gruppen. Børnehaveklasselæren er opmærksom på dette sker, men ser det ikke som noget problem, men blot har observeret det er på denne måde for jeres dreng. Jeg tænker det er super fint at hun ser det og er opmærksom på det, da det lige nøjagtig viser at hun er opmærksom på jeres lille dreng unikke væsen, og formentlig har øje for at børn alle er forskellige og har små unikke personligheder. At have kammerater og venner er afgørende for den sociale udvikling, og for børns udvikling i det hele taget, det er af betydning for om børn føler sig værdsat og de trives, og dermed får mod på at udvikle sig og fremstå med nye kompetencer.

Børn er forskellige socialt og har forskellige sociale kompetencer. Nogle børn har det bedst med en lidt perifer rolle, andre forventer at stå i centrum socialt set. Derfor kan der ikke sættes det samme sociale mål for alle børn. Det er vigtigt at lytte sig ind til, hvor barnet befinder sig socialt set. Dette kan man gøre ved at lytte til og snakke med barnet om det, eller slet og ret lægge mærke til, om barnet trives med sine små kammerater, netop som I gør ved at være opmærksomme på hvordan jeres dreng trives og befinder sig i sin hverdag. Det er en fin kompetence jeres dreng har, at kunne begge dele, både indgå i socialt samvær og være tilpas i sit eget selskab.

Omkring forholdet til lillebror, tænker jeg at I skal på banen og hjælpe jeres drenge en lille smule. Konflikter mellem søskende kan ikke undgås, og bør heller ikke for enhver pris undgås. Men søskendes indbyrdes konflikter kan være anstrengende og vældig slidsomme for hele familien. Til gengæld er det også vigtigt for de aller fleste børn at have den trygge base derhjemme, hvor de kan komme af med deres vrede og frustrationer. Men det er også af stor betydning, at søskende lærer at finde en rimelig form på deres indbyrdes rivalisering og lærer at løse konflikter indbyrdes. Det er faktisk en vigtig læreproces for konfliktbearbejdelse senere i livet.

Vi forældre behandler vores børn i familien forskelligt, det kan ikke undgås og skal det heller ikke. Børn er forskellige og skal derfor også i en vis udstrækning behandles forskelligt ud fra deres lille særlige personlighed. Faktisk siger man at den eneste måde vi kan behandle vores børn ens på er ved, at behandle dem forskelligt, for de er forskellige selv om de er søskende, så hvad der er bedst for den ene behøver nødvendigvis ikke være bedst for den anden.

Mange forældre kan tro de har gjort noget ”forkert” når børnene strides voldsomt i perioder, men sådan hænger det ikke sammen. Men vi forældre skal øve os i at rumme børnenes følelser og hjælpe dem med at finde en hensigtsmæssig måde at løse deres konflikter på. Der er naturligvis ting der ikke er acceptable og det skal vi meget klart give udtryk for, de er på opdagelse i at finde ud af hvor grænserne går og hvad der er acceptabelt og ikke acceptabelt.

Mine råd til dig:
· Gå på opdagelse i dine drenges konflikter, og vær deres hjælper uden at blive overdommer.
· Forsøg at forstå, hvilket synspunkt både den lille og den store giver udtryk for. Prøv at være undersøgende og spørg til hvad der sker.
· Lad begge drengene fortælle, hvordan de oplevede situationen. Se sagen fra begge sider, måske har lillebror også været med til at skabe konflikten.
· Undgå at udråbe en skurk og et offer. Brug ikke jeres kræfter på at placere skyld, men vær nysgerrig og fortæl og vis, hvordan konflikten kan løses uden den ene skubbes ned at sofaen.
· Snak med drengene om, hvordan de næste gang kan løse situationen. Jeres drenge har en alder, hvor de kan bruge og forstå sproget.

Men husk, at det er to forskellige børn med to forskellige personligheder, og at der engang imellem kan være behov for at markere, at der er en der er storebror og en, der er lillebror. Nogle gange kan det være en god ide at lave noget med børnene hver især, så man føler man er stor og lille.

Når I som forældre i det store hele forstår at optræde indfølende og vejlede jeres drenge i, hvordan de løser konflikter, vil der være grobund for at hjælpe dem til et nært søskendeforhold.

Jeg ønsker jer alt det bedste og håber I kan bruge svaret.

Venlig hilsen,