barn der bider

Kære Charlotte,

Vores datter på knap 3 år bider og slår. Hun bider sin sted-storesøster, hun bider sin mor og sin far. Hun er i øvrigt velfungerende, kærlig, kvik og helt normal. Hun har et fint sprog af sin alder, en stor vilje og et tydeligt temperament.
Irettesætter vi hende med "Det må du ikke." i et bestemt tonefald, bider hun os eller slår sig selv. Siger vi "Av!" eller "Stop!" har det ingen effekt...
Skillevejen kommer så en dag da hun bider far i armen, fordi hun ikke vil sidde med til bords ved aftensmaden. Han bider igen - ikke voldsomt, men nok til at det gør ondt og hun græder over smerten. Han mener at hun må forstå at der er konsekvens af sine handlinger.
Jeg mener det er total vanvittigt at begynde at praktisere "øje-for-øje, tand-for-tand"-pædagogik. Men i øvrigt har jeg ingen idé om hvordan et alternativt ”ikke-voldeligt” udspil kan være? - så det er svært at finde alternativer til min mands "konsekvens pædagogik" og efterfølgende argumentation for dette. Jeg vil være klogere end at ty til at udøve vold, fysisk som psykisk mod mit barn, men mangler i høj grad redskaber.
Min egen barndom har været uden fysisk vold, men hvor det var almindeligt at blive råbt ind i hovedet, ledsaget af et fast greb. Det synes jeg absolut heller ikke er en løsning.
Hjælp mig rigtig gerne, før det koster et ægteskab.

Den ulykkelige mor

________________________________________


Kære ulykkelige mor

Mange tak for dit spørgsmål.
Der er rigtig mange forældre der oplever deres barn bider i en periode i den tidlige barndom. Det er en situation, som vi bliver provokeret af og kede af på vores barn og egne vegne.
Som udgangspunkt skal I tænke, at jeres lille pige har brug for jeres hjælp til at lære at udtrykke følelser på en anden måde end at bide. Hun gør det ikke for at genere nogle, men fordi hun ikke kan finde ud af at takle de følelser hun bliver fyldt af på anderledes måder i situationen.
Er der mon sket forandringer i jeres liv, er der noget der gør hun føler sig utryg eller i en ny situation?
Der kan være flere forskellige grunde til at børn bider og det er en god ting at gå lidt på opdagelse i om der er nogle synlige forklaringer.
Hvad er det mon din datter vil fortælle når hun bider, hvad er det der er svært for hende i situationen?
Hvad er det mon der gør hende så vred? Nogle gange kan man finde en forklaring, andre gange kan man ikke. Men ved at du går på opdagelse, har du en anderledes indgangsvinkel til at forstå og måske finde en løsning der kan hjælpe din datter til at takle de store og til tider modstridende følelser hun bliver fyldt af. Det kan virke voldsomt, når ens barn bliver så vredt og ikke vil høre på hvad man siger. Prøv at betragte det som at det ikke er muligt for din datter at få sproget til at slå til, i forsøget på at forklare dig hvad det er der sker. Måske et udtryk for at opleve en slags magtesløshed over den givne situation og det ordforråd din datter har til rådighed slår ikke til for hende.
Prøv at skrive ”undertekster” til hvad det er du tror og ser der sker, hjælp hende med at udtrykke sine følelser på en andet socialt accepteret måde, samtidig med, at du helt tydeligt markerer at hun ikke må bide. Hun skal helt tydeligt have at vide at man ikke bider, men det er vigtigt hun stadig føler sig værdsat og forstået på sine følelser.
Giv hende bagefter en kærlig opmærksomhed – et lille knus – og hjælp hende evt. med at få sagt undskyld til den hun har bidt. Hun gør det ikke for at ”være uartig”, men fordi hun er på ”Herrens Mark” og ikke kan takle de voldsomme følelser hun mærker i situationen på en anderledes måde.
Det er aldrig en god ide at bide sit barn igen. Når I fortæller hun ikke må bide, er det helt forvirrende og uforståeligt at de voksne må bide, det er en dobbelttydig melding som er umulig at forstå når man er lille og bare tre år.
Når din datter bider, skal I som sagt fortælle hende - som I gør - , at det må hun ikke, men I skal også huske at anerkende hun bliver vred og frustreret, det er menneskelige følelser som vi alle har og som er ok. Vis og fortæl hende det er ok hun bliver vred og gal, men giv hende også et redskab til hvordan hun ellers kan gøre. ”Det er ok du bliver vred og gal, men du må ikke bide, sig til mor og far du bliver sur……..”. I skal bevare roen og lade være med at skælde hende for meget ud (selv om det kan være vældig svært). Hjælp hende også med at se på at det gør ondt på den hun bider, så hun også bliver ”øvet i” at se hvordan andre har det når hun bider.
Din datter har et godt sprog og det kan være med til at man som forældre udelukkende bruger ord til at forklare. Når et barn er knapt tre år har det også brug for fysiske anvisninger ledsaget af sproget. Flyt hende fysisk væk fra situationen hvis hun f.eks. bider søster, men på en støttende og anerkendende måde. Find en balance, hvor du udviser forståelse for at hun er vred og samtidig klart markerer at hun ikke må bide. Når du gør det, vil hun føle sig set, hørt og forstået, samtidig med at du tager ansvar og sætter grænser.
Det kan være en vældig svær periode at komme igennem når ens barn bider, men det vil i de fleste tilfælde hjælpe efterhånden som sproget udvikles mere og mere. Som forældre kan det være, man i en periode skal være ”lidt foran” i de situationer hvor du tænker det kan ske. Prøv at sørge for at situationen ikke opstår og ros jeres datter i situationer hvor det går godt med f.eks. at sidde og spise sammen. ”Det er rigtig hyggeligt at sidde her og spise sammen, hvor er det dejligt til at sidde og spise mad sammen”. Sig tingene i et sprog der passer til jeres måde at tale sammen om hverdags ting! Ros hende i situationer, hvor hun gør nogle god ting, men gør det uden bedømmelse, prøv i stedet blot at bekræfte det er rart og hyggeligt. Hav´ øje for de gode dejlige situationer sammen med hende og kommenter på disse. Jeg er sikker på, der er mange gange i løbet af dagen der kan roses og kommenteres. Jeg tror det vil gøre jeres lille glad pige, og hendes selvværd vil blomstre og udvikle sig i fuldt flor. Hun har brug for at I roser og kommenterer alle de andre ting hun gør når hun ikke bider.
Måske kunne det være en ide for dig og din mand at få en samtale med en udenforstående om situationen, så I kan støtte og hjælpe hinanden i den her situation. Det kan slide vældigt på et parforhold, når der er mage konflikter at takle i hverdagen. Til tider kan det virke overvældende, svært og måske lidt skræmmende.
At være forældre er en stor udfordring, der er fyldt med mange oplevelser og udfordringer både af de rigtig dejlige og nogle gange også lidt besværlige. Der er mange ting at forholde sig til, mange udviklingsstadier der skal gennemleves, både i forhold til vores børn og vores parforhold.
Som forældre kan vi undertiden ende i løsninger der går ”lidt skævt” og det tærer hårdt på alles kræfter og ressourcer. Vi kan som forældre blive usikre på om det vi gør, er den bedste måde at gøre det på, eller om der kunne være andre måder vi kunne takle tingene på.
I sådanne perioder eller situationer er det vigtigt vi som forældre kan støtte og hjælpe hinanden, så vi ikke ender med at gå hver især og have det vanskeligt med tingenes udvikling, og får tanker om eller bliver bekymret for, at det kan komme til at koste ægteskabet. Nogle gange kan situationen gøre, at vi får svært med at tale med hinanden om tingene, og kommer til at føle os presset og meget belastet hver især, uden at vi får delt tanker og følelser.
Når man har det sådan kan det være meget værdifuldt, en stor hjælp og en måde at passe på sig selv og hinanden, at tale sine tanker, følelser og bekymringer igennem med en udenforstående, f.eks. en psykolog.
I samtalen kan I få hjælp til at finde de ressourcer og kompetencer der er til stede i netop jeres familie, for i fællesskab at løse de vanskeligheder I oplever.
Det er min erfaring at forældrerådgivning giver grundlag for personlig udvikling hos både forældre og børn. Ligeledes giver det ny energi til at få familielivet ind i et spor hvor alle medlemmer kan trives og have det godt.
Jeg ønsker jer alt mulig held og lykke frem over og håber I kan bruge mit svar.
Se evt. her i brevkassen efter andre spørgsmål og svar som beskriver lignende vanskeligheder.

Venlig hilsen,