angst for levende lys

Hej Charlotte,

Jeg vil høre om du kan hjælpe os, vi er forældre til Nicklas på 5 år. Vi havde et uheld i hjemmet med en juledekoration 5 dage før juleaften. Nicklas sad i stuen alene, og jeg var i bad, mens min mand sad på kontoret, pludselig kommer Nicklas og siger det brænder det brænder og så stod det op i flammer 5 cm. fra loftet. Vi fik juledekorationen udenfor og fik slukket den med en pulverslukker. Brandalarmen var gået i gang og Nicklas var en rigtig redningsmand, da han sagde vi skulle hoppe ud af vinduet. Han havde nemlig deltaget i en brandøvelse i børnehaven, og holdt hovedet koldt hele tiden.
Vi roste ham meget bagefter og talte episoden igennem, hvor stolte vi var af ham, og han havde reddet os alle og vores dejlige hus. Efterfølgende kom der naturligt en reaktion, og vi har ikke haft tændt stearinlys siden, når vi er ude og besøge nogen skal alle levende lys slukkes, også hvis vi sidder på en restaurant. Nicklas er også fuldstændig panisk angst når vi laver mad, for der kommer jo røg op af gryderne og når vi svitser noget, lyder det ligesom granet der knitrede i juledekorationen.
Vi er forstående for at han selvfølgelig skal have tid, til at komme sig over forskrækkelsen, men vi vil bare så gerne hjælpe ham over med denne angst. Så jeg vil høre om du kunne hjælpe os og fortælle os hvad vi evt. kan gøre for Nicklas.

_________________________________________________________


Hej og tak for dit spørgsmål.

Sikke dog en forskrækkelse I har været ude for, og ikke mindst en forskrækkelse for Nicklas.
At hjælpe Nicklas der har været udsat for så voldsom en hændelse kan være svært og kræver en rum tid. Det er fint i taler med ham om det og også respekterer, at han er bange og kan være bange for at have levende lys. I har selvfølgelig også selv været bange og er blevet vældig forskrækket. Det kan også medføre, at I selv går og tænker over det der er hændt. For nogle kan konsekvensen være, at man helst ikke taler om det, men tier om det, fordi man tænker at barnet nok har det lidt bedre når det ikke taler om det. Men jeg kan læse, at sådan er det ikke for jer.

Det bedste I kan gøre, er som I har gjort, at tale begivenheden igennem med Nicklas, give ham muligheden for at fortælle om det han oplevede. Vise ham, at det er helt naturligt og ok han blev bange, og at det også er helt ok og naturligt at spekulere over det bagefter. Når han bliver bange, når I laver mad, fordi der kommer røg op af gryderne, er det bedste i kan gøre, at høre på hvad han fortæller og på hvad han gør sig af tanker. Fortæl ham, at I godt kan forstå han kommer til at tænke på den gang der var ild i juledekorationen. Samtidig forsikre ham om, at det heldigvis ikke er fordi det brænder, men at det er røg fra maden.
Der vil i lang tid efter en sådan hændelse være situationer, hvor Nicklas vil blive mindet om hvad der skete. Det eneste I kan gøre, er at være der for ham og prøve at forstå hans angst for at det skal ske igen, lad ham sige noget om det og vis forståelse og anerkendelse for hans følelser, samtidig med at I forsikre ham om, at det ikke sker igen og at det her ikke er farligt.

Det er sådan, at når børn oplever noget farligt, så bliver de bange. Det som børn har set og oplevet flytter sig fra at have været oplevelser uden for banet, til at være oplevelser og billeder, der kommer til at fylde meget inde i deres små hoveder.
Oplevelsen lever videre inde i deres hoved og kroppe, hvilket gør at det kan være svært at slippe igen eller der opstår situationer, hvor de bliver mindet om hændelsen. Det vil tage tid at få oplevelsen placeret på en måde, så de ikke bliver så bange for at blive mindet om den. Specielt mindre børn bruger ofte legen til at bearbejde hændelsen, hvor de igen og igen leger det der er hændt.
Jeg ønsker jer det bedste og håber Nicklas med jeres gode hjælp kommer til at være mindre bange frem over.

Håber I kan bruge mit lille svar. I er velkomne til at skrive igen.

Venlig hilsen,