Alicekage med hindbærcreme
16. marts 2014

Alicekage med hindbærcreme
• 3 lagkagebunde (købes færdige)
Creme:
• 7½ dl piskefløde
• 180 g lunken vand
• 150 g hindbærfromagepulver
• 100 g friske hindbær
Pynt:
• 250 g indfarvet lyserød fondant
• ca. 100 g modelleringsfondant til svampe og ur
• sukkerblomster
Sådan gør du:
1. Pisk fløden. Rør vand og fromagepulver klumpefrit sammen, og bland det i piskefløden sammen med let mosede hindbær. Smør fromagen ud over lagkagebundene. Gem ca. 3 dl til pynt.
2. Rul fondant ud til et bredt bånd mellem to stykker bagepapir drysset med en smule flormelis. Form omkring kagens sider. Pynt toppen med fromage sprøjtet ud med flødeskumstylle. Sæt kagen på køl en times tid.
3. Pynt med svampe, figurer og sukkerblomster, og sæt kagen på køl, til den skal spises.
Svampe og ur
Sukkerpynt er lidt af et pillearbejde, men det kan heldigvis laves i god tid, hvis du bare opbevarer det på køl. Brug modelleringsfondant til at lave figurerne af, og lad al pynten tørre godt på køl, inden det males med pensler af nylon.
Svampene er formet og derefter malet med pastafarver fortyndet med et par dråber alkohol. Til sidst er der drysset med glimmer. Brug lidt pasteuriseret æggehvide til at sætte glimmeret
fast med. Uret er formet i hånden, og urskiven er lavet af papir. Dyrene er af plastic.
Se også:
• "Liv og glade dage - Opskrifter og kreative ideer til børnefamilier"










































