aktive børn
12. august 2005
”Børn har glemt at lege. De er ikke til at sparke udenfor i frikvartererne, for de ved ikke, hvad de skal lave derude.” siger leder af Naturskolen i Kolding Kommune Jørgen Chemnitz til Jyllands Posten.
Lege som Fangeleg, To Mand Frem For En Enke, Dåseskjul, Kroneskjul, Kluddermor, Stopbold og Rundbold giver børnene friske rød kinder, gør dem forpustet og svedige - og er anledning til en masse befriende latter.
De gamle lege er en god måde at bevæge sig på. Reglerne er enkle. I idræt er der meget konkurrence, og når man ikke er god til det, er det ikke sjovt at være med. Her er den, der vinder i det ene sekund, taber i det næste, og så kan alle være med..










































