Afvænning - amningens afslutning
2. august 2012

Mange oplever at amningen får en helt udramatisk afslutning ved at barnet simpelthen selv vælger brystet fra, i forbindelse med at de begynder på fast føde i 5-6-måneders alderen. Andre afviser brystet, når de er 7-8 måneder.
Men nogle børn kan bare ikke få nok af at ligge og hygge ved mors bryst. Hvor længe det skal fortsætte, afhænger af, hvor længe mor synes det er rart og hyggeligt. Foregår amningen også om natten, kan det være opslidende, og her kan være nødvendigt, at mor sover i et andet rum et par nætter og lader far overtage. Der går ofte kun 2-3 nætter, så har barnet vænnet sig til ikke at skulle ammes om natten.
Om dagen kan man nedtrappe amningen ved gradvist at udskifte amningen med fast føde. Over tid vil barnet ammes mindre og mindre, i takt med at det får mere og mere fast føde.










































