abrakadabraboller

Fra Sif Orellanas kogebog: "Greven, kammerjunken og den dragende citronmåne" bringer vi her Abrakadabraboller med pekannødder og ingefær.

"Abrakadabrabollerne er nogen af mine absolut favoritter. De har en skøn smag, en saftig krumme og giver mig på forunderlig vis altid mod på tingene og gør mig glad", siger Sif Orellana. "Bollerne hører til den type bagværk, der kan holde sig i flere dage uden at blive tørre. De egner sig godt til at fryse og blive taget op aftenen inden, de skal bruges som eksempelvis sandwichboller til børnene madpakker. Selv laver jeg gerne en stor portion dej. Hver morgen tager jeg dej nok fra til at lave de boller, vi har brug for til vores morgenmad og frokost, og sætter derefter skålen med resten af dejen tilbage i køleskabet. Næste morgen kommer den frem igen og en ny portion boller ryger en tur i ovnen for øjeblikket senere at kunne sættes på morgenbordet.", fortæller Sif Orellana.

Frisk hjemmebag - hver morgen!
Dejen kan holde sig i helt op til 5 dage på køl, og bollerne bliver efter min vurdering bare bedre og bedre for hver dag. De kan også forvandles til flutes, hvis man måtte have lyst til lidt godt bagværk til suppen eller den sammenkogte ret om aftenen. En helt vild nem, lynhurtig og skøn måde at få hjemmebag på - hver morgen.

16-20 stk.

• 10 g gær
• 1 1/2 l vand
• 2 tsk fint salt
• 150 g havregryn
• 100 g rugmel
• 1/2 dl solsikkekerner
• 5 g fintrevet ingefær (ca 1 spsk)
• 1 dl hakkede pekannødder
• 1 1/2 dl ylette
• ca. 1200 g hvedemel

Drys: Hakkede pekannødderBland gæren med det kolde vand. Tilsæt resten af ingredienserne og rør dejen godt sammen. Den skal være temmelig klæg. Put køkkenfilm om skålen med dejen og sæt den i køleskabet natten