7-årig med mange konflikter

Det er vigtigt for børn, at have jævnaldrende, de kan sammenligne sig med, altså kammerater og venner. Det er for nogle børn lettere at lege med en bedsteven, i stedet for at være en stor gruppe. Det vigtigste er at kunne indgå i en leg med andre børn...



Hej Charlotte,

Vi har en sød datter på 7. Hele sit liv har hun haft svært ved at lege med de andre børn. Det startede helt tilbage i dagplejen, hvor det endte med, at hun drillede de andre børn for at få opmærksomhed og komme med i leg.
Det har altid været svært for hende, at aflæse de andre, og nu har vi modtaget hendes elevplaner, hvor lærerne alle noterer, at hun har konflikter med de andre barn. Det drejer sig om små konflikter, men nok til at fylde i hverdagen. Selv siger hun: ”Jeg er god til at skændes med de andre børn" ...
Jeg tror, hun er klar over, at det er et problem, for vi har talt meget om, hvordan man skal opføre sig. Men når der er mere end tre børn sammen, bliver det svært for hende at overholde de sociale spilleregler.
Hvad kan vi gøre for at hjælpe hende?
Vi synes ikke det hjælper, at fortælle hende, hvordan hun skal opføre sig. Og det hjælper heller ikke at rette på hende. Vi har prøvet ...
Vi oplever, at der som regel er børn, der gerne vil lege med hende, men hun er sjældent deres første valg. Når hun så leger, så går det godt så længe der leges en til en.
Hun er en pige med ”krudt i rumpen”. Hun kan godt sidde stille, men mister hurtig koncentrationen ... Vi vil så gerne hjælpe hende nu, inden det er for sent...

Kan du hjælpe os?

_________________________________________


Tak for dit spørgsmål.

Det er svært for os forældre, at se og opleve, at vores børn har mange konflikter med andre børn og har svært ved at indgå i sociale relationer med andre børn. Vi bliver bekymrede og kede af det, både på børnenes og vores egne vegne.
Det er altid svært at rumme, når andre (f.eks. lærere eller pædagoger) fortæller, at der er noget galt med vores børn, og det er svært, at skulle læse af elevplanerne, at lærerne er enige om, at jeres datter har mange konflikter, der fylder i hendes hverdag og dermed påvirker hendes skolegang.
Du beskriver, hvordan I gennem lang tid har været opmærksomme på, at jeres datter har nogle vanskeligheder med at indgå i leg og andre sociale sammenhænge med andre børn. Det er rigtig godt, at både I og skolen er opmærksomme på hendes vanskeligheder, for det er uhyre vigtigt for ethvert barn, at lære at mestre sociale situationer og relationer.

At finde sin sociale identitet
Når børn når 7-års alderen, begynder kammerater at spille en væsentlig rolle i livet, og disse relationer er afgørende for børnenes selvopfattelse og trivsel. Så lige nu, i denne periode af sin barndom, er din datter i færd med at udvikle en social identitet. Det betyder, at hun begynder at få en fornemmelse af, hvem hun selv er, hvad hun kan og hvad hun står for samt hvordan andre oplever hende.
Når et barn udvikler sin sociale identitet, bygger det på oplevelse af både lighed og forskel – lighed med de kammerater man indgår i et gruppefællesskab med, og forskel i forhold til andre, der er uden for den gruppe man tilhører.
Du skriver, at din datter, som regel har nogen hun leger med, men at det bliver svært for hende, når de er flere end to børn, der leger sammen. Som jeg læser og forstår dit brev, så oplever du ikke, at din datter er decideret udelukket fra et gruppefællesskab, og det er vigtigt, for når et barn skal udvikle sin sociale identitet, er gruppen nødvendig, for at der kan skabes denne dobbelthed af lighed og forskel, som jeg har beskrevet.

Samarbejde mellem forældre og skole
Nu har I modtaget jeres datters elevplan, hvor alle lærerne beskriver, at hun har mange konflikter med de andre børn, og at det fylder for hende i hverdagen. Jeg vil foreslå, at disse kommentarer i elevplanen skal være udgangspunkt for en samtale med din datters lærere. For når børn har svært ved at indgå i samvær med de andre børn, og deres netværk er svagt eller tyndt, er det altid et signal om, at barnet har brug for noget hjælp og støtte, som kan sikre en god udvikling for barnet. Derfor bør I, sammen med jeres datters lærere, gå på opdagelse i, hvordan I bedst kan hjælpe jeres datter med at lære at indgå i forskellige legegrupper, og hvordan I kan lære hende, at undgå nogle af de konflikter, der præger hende i hverdagen. Måske har lærerne observeret nogle ting, som I ikke er opmærksomme på, og måske kan I fortælle noget, de ikke har lagt mærke til eller været opmærksomme på. I må på den måde hjælpe hinanden med at komme hele vejen rundt og få alle aspekter med.
Jeg vil foreslå, at der laves en aftale imellem jer om, hvordan og hvad I gør, dels derhjemme og dels i skolen, for at hjælpe hende, så hun undgår, at det er konflikter, der præger hendes hverdag. For som du skriver, så tror du, at hun godt ved, at hun har ”nogle problemer”. Og det er jeg helt sikker på hun gør, det er jo hende, der dagligt og hele tiden oplever ikke at kunne gøre tingene, som hun gerne vil, eller som andre vil, hun skal gøre. Det er rigtig svært for et barn hele tiden, at være i konflikter og bliver uvenner med de andre børn.

Hvordan når man ind til barnet?
I har snakket meget med hende om, hvordan hun skal opføre sig og har rettet meget på hende. Jeg ved, at det har I gjort i den bedste mening, så hun skal blive bedre til at indgå i sociale relationer. Men da det ikke har hjulpet, kunne det være, I skulle prøve at gå på opdagelse, for at se om der mon er en anden måde at tale med hende om tingene. En måde, som er mere virksom for hende – og jer.
Måske er det også noget, I kan tale med lærerne på skolen om. Sammen kan I finde ud af, om der er nogle ”metoder” der virker bedre end andre, og sammen kan I finde ud af, hvad det er, der virker godt, med det formål, at gøre noget mere af det, der virker. Det er vigtigt, at jeres datter får nogle succesoplevelser, så hun får en god fornemmelse af sig selv og udvikle et godt selvværd.
Måske I skal prøve at være nysgerrige på, hvad det er der sker i jeres datter, når hun begynder at drille og skaber konflikter. Hvad er det mon i virkeligheden hun ønsker og gerne vil opnå – og hvordan kan dette mon blive muligt for hende (med de voksnes hjælp).
Jeg tænker, at jeres kommunikation med hende om, hvad hun må og ikke må, måden I retter hende på, er kommet ind i et meget fastlagt mønster, fordi det er noget der har stået på gennem en årrække. Jeres datter har, som alle andre børn (og voksne) behov for, at blive anerkendt for den lille person, hun er og ikke hele tiden være i tvivl om, hvorvidt hun er god nok, fordi hun gør eller ikke gør noget bestemt.

Fokus på barnets styrker
Når I fortæller hende, hvad hun ikke må, så kunne det måske være en ide, at stoppe op og finde ud af, hvorfor hun gør, som hun gør, og blive klogere på, hvad hendes hensigter og intentioner er. Hvis det f.eks. drejer sig om, at skabe opmærksomhed, så er det nærlæggende at sige til hende, at hun ikke får opmærksomhed når hun driller, og at hun skal holde op. Men prøv i stedet, at fortælle hende, at I har set, hørt og lagt mærke til, at hun gerne vil være med til at lege, men at det er lidt svært at finde ud af. Tilbyd hende, at hjælpe med at spørge de andre om hun må være med og støt hende i at få det til at lykkes. Nogle gange, er det allerbedste at gå på opdagelse i det der lykkes og have fokus på det, i stedet for at have fokus på det, der ikke lykkes. Hvad er mon hendes styrker?

Hvis I vil vide mere om denne måde, at kommunikere med børn, så hør skolen om, hvilken litteratur de anbefaler. Der findes en masse god litteratur, som måske kan give jer inspiration og nye ideer til at handle anderledes. Det kan måske også være en god ide, at tale med en udenforstående, som kan komme med råd og vejledning til jer, hvis I synes, I er kørt fast og i et skævt og uhensigtsmæssigt mønster.

Jeg håber, I får en god snak med skolen og får lavet ”en plan” for, hvordan I, i den kommende tid kan hjælpe jeres datter med at få brudt det mønster hun har fået oparbejdet. Sidst vil jeg også lige fortælle, at I jo altid har mulighed for, at kontakte PPR- psykologen, der er knyttet til skolen, for at få noget råd og vejledning. Måske det kunne gøres sammen med skolen, hvis I ikke synes, I selv kan finde løsningsmodeller der hjælper jeres datter.

Venlig hilsen