4-årig med anfald af panisk angst

Hej Charlotte,

Vores 4-årige datter fungerer rigtig godt både herhjemme og i børnehaven. Hun er kvik og dygtig - og suger viden til sig. Min bekymring er, at hun bliver panisk angst ved ting, situationer og personer, som hun ikke har prøvet/set før.
Hun bliver fx. panisk da vi snakker om at tage en tur i cirkus. Vi forsøger inden at forberede hende godt ved at besøge cirkuset i dagtimerne, hvor vi var rundt og set på dyrene og teltet. Alligevel bliver hun utrolig utryg under forestillingen og spørger hele tiden hvornår det er slut og om vi snart skal hjem.
Vi er meget rådvilde omkring hvordan vi skal tackle dette. Skal vi lade være med at sætte hende i situationer som fx. turen i cirkus eller skal vi som forældre vise hende, at hun klare disse ting. Det skal siges at hun snakker meget om turen i cirkus med glæde, og vi er ikke i tvivl om at det har været en stor oplevelse for hende.

På for hånd tak.


_____________________________________________

Tak for dit brev, hvor du beskriver jeres dejlige, lille pige, som suger indtryk fra verden til sig og som fungerer godt både derhjemme og i børnehaven.
Du skriver du er bekymret, fordi hun bliver panisk angst i nye og ukendte situationer, som f.eks. turen til cirkus.
Nu ligger det de fleste af os forældre meget på sinde, at give vores børn store, dejlige oplevelser. Men nogle gange kan det være en god ide lige at stoppe op og se på og vurderer, hvis behov det er f.eks. at tage barnet med i cirkus, når hun, som du beskriver, bliver bange og utryg ved situationen...
Måske har jeres datter slet ikke behov for denne oplevelse lige nu, selv om I som forældre gerne vil give hende oplevelsen. I den situation du beskriver, tænker jeg, at det måske ville være en god ide at vente lidt med at tage hende med i cirkus, fordi du kan se, hun bliver utryg ved situationen.
Måske havde oplevelsen, hvor I besøger cirkus og viser hende rundt være rigeligt for hende i år, og så måske tage hende med til en forestilling næste år, hvis hun har lyst til det. Der er jo i virkeligheden masser af år, hvor hun kan komme med i cirkus...
Når I taler med hende om turen i cirkus, som du beskriver hun taler meget om og som har været en oplevelse for hende, så kan det være end god ide at vise hende, at du også er opmærksom på og rummer hendes utryghed. Hvis det fx er de store dyr, som udløste hendes panik, så sig til hende, at du godt kunne se, at hun blev lidt bange da de store heste eller elefanter kom ind i manegen, men at der er nogle der passer på dyrene, så der ikke sker noget. For det er vigtigt, at tale med hende om og sikre sig, at hun oplever, at det er ok, at blive usikker og bange i sådanne situationer. At hendes følelser er helt naturlige.
Det er altid en balancegang, når det kommer til spørgsmålet om, hvor meget og hvordan vi skal presse eller ikke presse børn ud i situationer, der gør dem utrygge. Nogle gange er det situationer, hvor det ikke kan undgås, og vi derfor må have fokus på, hvordan vi støtter barnet i at overkomme og takle den givne situation. Andre gange er det en overvejelse værd, om det er noget der er nødvendigt eller kan vente og om det er vores børns behov, at blive sat i den givne situation.
Som forældre ønsker vi vores børn det bedste og en masse gode oplevelser, men vi skal huske, at vi har rigtig mange år til at give dem oplevelserne i. Derfor er mit råd til jer, at I fremover kigger på jeres datter og ser og vurdere om de aktiviteter, hun bliver utryg ved er nødvendige og om hun har behov for at blive kastet ud i dem. Nogle gange er oplevelser af anden art f.eks. en tur i skoven, en tur til stranden og gå at soppe og smide sten i vandet noget børn også er glade for. Eller ”bare” at få lov til at ”være” derhjemme i haven eller på legepladsen.
Håber du kan bruge mit svar og jeg ønsker jer en god sommer med en masse oplevelser – også af de små slags!

Venlig hilsen,