2 år og kropumulig
4. april 2013
Hej Charlotte,
Vi har en datter på 2½ år og en søn på 1 år. Vores datter har altid været en glad og omsorgsfuld pige, men de sidste par uger, har hun været kropumulig. F.eks. kan hun starte dagen med at blive rasende over, at hun skal skiftes eller noget andet hverdagsagtigt. Vi prøver at være mere opmærksomme på hende, og snakker med hende om tingene, men det er som om, hun bare har brug for at være rasende.
Vi ved godt, at hun er i en alder, hvor hun prøver at finde sig selv, og at det kan være svært og frustrerende. Vi siger til hende, at det er ok at græde, når man er ked af det, og vi forsøger også at spørge ind til, hvorfor hun græder, men oftest svarer hun slet ikke, men hyler bare endnu højere.
Hendes raserianfald fylder så meget, at vi er bange for at det tager opmærksomheden fra hendes lillebror. Vi står jo på hovedet for vores store datter, selvom det aldrig rigtig synes at være godt nok. Der er ingen tvivl om, at lillebror får mindre opmærksomhed, selvom det ikke er noget vi har mærket på ham.
Vi bruger begge alt vores fritid med vores børn og vil rigtig gerne være gode forældre. Hvad gør vi forkert? Er vores unger bare helt normale eller er de på vej i gale retninger?
Hilsen en mor i vildrede
___________________________________________
Tak for dit spørgsmål.
Du spørger sidst i dit brev om jeres unger er helt normale eller på vej i gale retninger. Så lad mig lægge ud med at fortælle dig, at når jeg læser dit brev, så tænker jeg, at jeres børn er rigtig dejlige normale og at de er heldige, at have nogle omsorgsfulde og opmærksomme forældre som jer.
Jeres datter har nået en alder på 2½ år, hvilket betyder at I nu er med i klubben af forældre til 2 – 3-årige, der dagligt oplever konflikter og kontroverser, som tærer på kræfter og overskud. Og når man så oven i købet har flere børn i huset, så er det ikke kun mellem børnene, at konflikter opstår. Børnenes frustrationer bliver også rettet mod mor og far. Nogle gange kan konflikterne være en direkte udledning af at der er flere børn i huset, men mange konflikter opstår blot som følge af de følelsesmæssige udsving børn i perioder oplever og som er en helt naturlig del af deres udvikling. Mange forældre får dårlig samvittighed og tænker meget over, om børnenes frustrationer skyldes manglende opmærksomhed eller omsorg, men man må ikke glemme, at børn har brug for at opleve små konflikter med deres forældre, for at mærke og udvikle deres egen lille personlighed.
Hov, hvor blev mit artige barn af?
Første gang man som forældre oplever det, er som regel når barnet når selvstændighedsalderen. Og det kan godt være lidt af en overraskelse, at opleve ens ellers så rolige, omsorgsfulde og søde barn pludselig markerer sig på en helt ny og anderledes måde. Konflikterne kan være uhyre anstrengende, og som forældre vil man jo bare så gerne finde en forklaring. For man kan så nemt komme til at klantre sig selv for ikke at være tilstrækkelig opmærksom eller lydhør. Og man kan bebrejde sig selv, at man har brugt for meget tid sammen med det ene barn og for lidt tid sammen med det andet.
Gode forældre har også konflikter med deres børn
Vi vil jo alle sammen bare helst være de allerbedste forældre for vores børn. Men det er vigtigt ikke at sætte sin egen formåen som forældre til vurdering, ud fra om der er konflikter i familien eller ej. I alle familier er der konflikter og det betyder ikke, at man som forældre gør noget forkert. Konflikter kan rigtignok være vældig anstrengende, men de har faktisk en vigtig funktion i vores børns udvikling. De er med til at give vores børn mod på og lyst til senere i livet at træde frem og give deres mening tilkende. Så det de øver sig på, er i virkeligheden at finde ud af, hvordan man takler og løser konflikter. Hvilke sociale spilleregler er der i konflikter, hvad der er tilladt og hvad der er forbudt.
Din lille datter er på opdagelse i, hvad det er for redskaber og sociale spilleregler hun kan bruge, når hun gerne vil fremføre sine synspunkter og meninger. Hun er i gang med at lære sig selv at kende og i gang med at lære hvordan og hvorledes, hun kan påvirke sine opgivelser. Når hun bruger jer og lægger op til konflikter med jer, så er det fordi hun sammen med jer, føler sig tryg nok til det.
Styr på konflikten
Når I oplever jeres datter bliver vred og frustreret, så vis hende at I har set at hun er sur. Tal stille og roligt til hende og øv jer på ikke at lade jer rive med, så I bliver vrede og ophidsede. Ved at I bevarer roen, bevarer I kontrollen over situationen og kan sørge for, at konflikten ikke udvikler sig, og at konflikten får en fornuftig afslutning. Det er en svær øvelse, men det er vigtigt, at I undgår, at I ikke selv mister jeres selvbeherskelse og råber af barnet.
Din datter vil formentlig et stykke tid endnu, blive ved med at afprøve jer, afprøve grænser og dermed søger konflikter. I må som forældre forholde jer til, hvor jeres egne grænser går, hvornår hun overskrider grænserne og i disse tilfælde træde frem og vise hende grænserne - og stå ved dem.
Sørg for en god afslutning på konflikten
Konflikter er anstrengende både for børn og voksne. Men vores børn lærer meget af konflikter, hvis vi voksne formår at takle dem på en god og ordentlig måde uden at nedgøre barnet eller lade barnet være taber i konflikten. Jeg er af den opfattelse, at vores børn også indimellem gerne må få oplevelsen af at vinde, at få en sejr i konflikten, ligesom det nogle gange også er en god ide at aflede barnet, så konflikten undgås. Og det gamle ordsprog: ”Vælg dine konflikter med omhu”, det kan jeg være tilhænger af – sommetider, for hverken børn eller forældre kan udholde og magte, at være i en evig lang konflikt. Det er vigtigt, at få afsluttet konflikten ordentligt og finde kompromiser, så vi kan genfinde den gode stemning. Tal med din mand om hvor dine og hans grænser går, hvor I vil sætte dem og hjælp og støt hinanden i det.
Tid til at være den eneste ene
Det kan altid være en god ide at lave ting med børnene hver for sig, fordi børn elsker og har brug for en gang imellem, at være ”den eneste ene”. Det har vi jo også brug for som voksne, så det får mig til at tænke på, at du og din mand måske også kunne vælge en gang imellem at være ”den eneste ene” for hinanden og få jeres børn passet. Det er ikke en ide alle synes om, men det kan give nye kræfter, når man i hverdagen bruger al sin fritid på børnene. At I tager jer tid til hinanden betyder ikke, at I ikke er gode forældre!
Søskendes individuelle behov
En sidste ting jeg vil nævne er, at lige meget hvor tæt på hinanden børnene er født, så skal man hele tiden forholde sig til, at de er på forskellige alderstrin og har forskellige behov, og at de skal behandles forskelligt ud fra deres forskellige unikke personlighed. For at behandle sine børn ens, skal man faktisk behandle dem forskelligt, for de er små unikke personligheder.
Bliv ved med at være den gode familie I er og forsæt som I gør, men forbered jer på at I skal finde tålmodighed frem af den store slags, for der vil fremover være ting, som I må gøre igen og igen, og konflikter vil mange år frem, være noget der er med i jeres hverdag med jeres to dejlige, sunde og ”normale” børn.
Jeg ønsker jer alt det bedste i tiden fremover.
