
Sådan kan du gøre tandbørstning til en leg
Det er ikke altid let at få børnene med på tandbørstningen, men det ER vigtigt at prioritere børnenes tandsundhed. Og derfor er det også vigtigt er at starte med de gode vaner tidligt, allerede når den første mælketand bryder frem, så barnet vænner sig til, at tandbørstning er en fast del af morgen- og aften rutinen. Husk! - at det først er omkring 10-årsalderen, at børns finmotorik er udviklet tilstrækkeligt til, at de selv kan børste deres tænder ordentligt. For at undgå dårlig tandhygiejne anbefales det, at børns tænder børstes af en voksen i to minutter to gange dagligt, indtil børnene er 10 år.

Tips til gode rutiner omkring tandbørstningen
Alt efter dit barns alder, har du adskillige muligheder for, at gøre tandbørstning til en leg.
- Børst tænder samtidig med barnet. Så bliver det til en fælles aktivitet, og det kan være med til at fjerne noget af børnenes “pligt”-fornemmelse.
- Indrag barnet i valg af egen tandbørste. Måske noget med sjove motiver/farver, så tandbørstningen rent visuelt bliver mere tiltalende.
- Køb en tandbørstnings-timer. På den måde ved barnet, hvor længe de skal børste tænder, og har således noget helt konkret at forholde sig til.
- Prøv med musik på til tandbørstningen. Vis, hvordan du i takt med musikken børster tænderne med cirkulære bevægelser ved hver tand, og lad så barnet gentage det.
- Hvis I derhjemme er ok med lidt "konkurrene", kan du motivere til at tage tandbørstningen seriøst ved at sætte noget på ”højkant”, hvis alt går godt og der ingen huller er ved næste tandlægebesøg.
Og husk!
- Undgå for mange søde mellemmåltider og læskedrikke i løbet af dagen.
- At det sunde også kan indeholde sukker og "klæbe" til tænderne. F.eks. rosiner og kiks.
- At indføre tandtråd i tidlig alder.
















































