
4 tidsbesparende tip til hverdagen
Ville det ikke være dejligt, hvis du kunne spare tid på indkøb, rengøring og madlavning, så du havde mere tid til at nyde tid med børnene – eller måske bare et afsnit af din yndlingsserie i ny og næ? Her får du 4 tidsbesparende tips, så du kan stjæle lidt af din hverdag tilbage igen.

Elcykel til arbejde
Bor du i København eller en anden storby, vil det sikkert være langt det hurtigste at snuppe cyklen, fremfor bil eller offentlig transport. Men alt efter vind og vejr, kan det ind i mellem også være irriterende at cykle. Man ankommer måske svedig til arbejdet eller er blevet fanget i et regnvejr, og hvis du har lang vej, er cyklen måske slet ikke en mulighed.
Elcyklen har udvikelt sig markant de seneste år, og er ved at være så billige at det lader sig gøre for de fleste at erhverve sig en. Således viser nye tal, at mere end 10 % af alle solgte cykler i dag er elcykler – altså en fordobling siden 2014, hvor tallet var 5 %.
Priserne ligger fra 5.000 kr. og en elcykel fås også som ladcykel, (Christiania-cykel), som er ekstra smart, når børnene skal transporteres. Med en elcykel kan du uden besvær cykle i modvind og således klare længere ture.
Robotstøvsuger
Rengøring af hjemmet er altid en tidssluger. Og har man ikke lige råd til at hyre hjælp udefra til rengøringen kan en robotstøvsuger være et alternativ.
Den kan godt nok ikke tørre støv af på fladerne, men hvis du klarer det, mens robotstøvsugeren klarer gulvet, har du allerede fået frigivet noget tid!
En robotstøvsuger fås fra 1.500 kroner, men du får generelt de bedste modeller ved at bruge fra 4.000 kroner og op. Det kan virke som et stort beløb, men det tjener sig hurtigt ind tidsmæssigt, og er langt billigere på sigt end at hyre hjælp udefra. Moderne støvsugere kan du indstille, så de selv kører ud og gør rent, mens du er på arbejde. Så slipper du for at høre på dem i løbet af dagen, da en støvsuger – robot eller ej – stadig larmer.
Bestil sund mad udefra
Madlavning tager lang tid. Først skal man finde på, så skal det købes ind og så skal det jo også forberedes. Og her kan man virkelig spare tid.
- Maden kan bestilles online. En portal som Hungry.dk er ikke kun kendt for fastfood, men også sunde sandwiches, salater, sushi og meget mere.
- At få bragt en måltidskasse lige til døren et par gange om ugen er også en skøn mulighed. Aarstiderne eller Retnemt er 2 gode bud, hvor du både for opskriften og ingredienserne.
- Indkøbene kan også gøres en dag ugentlig via nettet. Det bliver bragt lige til døren, impulskøbene spares og frem for alt, så behøver du ikke at tage på indkøb flere gange ugentlig.
Abonnement ... på alt!
Det bliver mere og mere populært at abonnere på sine forbrugsgoder. Hvad med f.eks.:
- Sokker og underbukser løbende hver måned
- E-juice til din e-cigaret
- Hundefoder, så familiens firbenede medlem ikke mangler noget at spise (set hos Gilpa.dk)
De mange abonnementer sparer dig tid og sikrer, du ikke lige pludseligt står uden rene underbukser eller mad til Fido.
Abonnementerne er kommet for at blive, og vi kan se frem til et større udbud af abonnementsvarer. Det forlyder, at Amazon snart sender deres Dash-knap til Danmark. En enkelt knap, du kan sætte op og trykke på, når du har brug for at få sendt eksempelvis hundefoder eller toiletpapir hjem. Du kan se hvordan Amazon Dash fungerer med denne udmærkede video på YouTube.
















































