vitaminpiller bekæmper børnekræft

Når en kvinde før og under graviditeten hver dag tager en multivitamintablet, falder faren markant for, at hendes barn rammes af leukæmi, hjernesvulst eller andre former for børnekræft. Det er resultaterne af en ny meta-analyse, som er publiceret i marts 2007.

Sunde kostvaner anbefales til alle og specielt til gravide. I februar 2007 viste en undersøgelse yderligere, at et daglige tilskud af vitaminer og mineraler, kan have en stor forebyggende effekt for både foster og barn. Sunde kostvaner, herunder en daglig vitaminpille med bl.a. folinsyre, forebygger såvel kræft som misdannelser og alvorlige sygdomme hos barnet.

Undersøgelsen konkluderer, at børn født af mødre, som tager en daglig multivitamin- tablet med folinsyre, har 47 % lavere risiko for neuroblastom (den mest dødelige form for børnekræft), 39 % reduceret risiko for leukæmi (den hyppigste form for børnekræft), samt 27 % lavere fare for hjernesvulst. Resultatet, som er offentliggjort i fagtidsskriftet Clinical Pharmacology & Therapeutics, er en såkaldt meta-analyse, der sammenfatter hele den videnskabelige litteratur om emnet.

Forskningsresultatet er et vink med en vognstang til alle kvinder, der planlægger at få børn, eller allerede er blevet gravide. En bevidst holdning til sunde kostvaner og tilskud kan forme barnets helbred, forebygge komplikationer, samt styrke barnets helbred og intelligens resten af livet.

Særlige multivitamintilskud til gravide indeholder fuld dosis af folinsyre, og kan bl.a. fås på apoteket.

Reference: Goh YI, Bollano E, Einarson TR, et al. Prenatal multivitamin supplementation and rates of pediatric cancers: A meta-analysis. Clinical Pharmacology and Therapeutics [early online publication]. February, 2007.