Vinder af alletiders juicepresser
4. juni 2012

Man hakker, river og blender de sunde sager til ukendelighed i alt fra kødsovs til frikadeller og suppe i håbet om, at bare lidt af det grønne glider ned. Børn mellem 4 og 10 år skal nemlig helst have 300-500 gram frugt og grønt om dagen – det er både vigtige vitaminer og et virksomt våben i forebyggelsen af sygdomme.
Kræs for kræsne børn
Der er selvfølgelig både vitaminpiller, færdige smoothies og juice i supermarkedet, der også strutter af sundhed. Men er det ikke sjovere at hive ungerne med ud i køkkenet og lade dem vælge mellem de mange farverige frugter og grøntsager og være med til at kværne dem til en skøn juice, der ikke behøver at smage af hverken spinat, blomkål eller broccoli? Med et skvæt appelsinjuice eller et drys vanillepulver kan selv de mest kræsne børn være med på en velsmagende vitaminbombe.
Praktisk på alle måder
Det kræver hverken for meget tid, besvær eller penge at lave de børnevenlige vitaminbomber på den helt nye slowjuicer fra Wilfa, der udnytter op til 50 % mere af de sunde sager, fordi den presser al væden ud af dem og efterlader et minimalt spild. Og lad hellere end gerne ungerne lege med, der er nemlig ingen skarpe kanter på den nye juicer, der efter brug ganske let kan skilles af og smides i opvaskemaskinen. Hvis der mod forventning skulle være en lille rest, kan du give junior den med i madpakken. Slowjuiceren kværner nemlig frugt og grønt ved kun 75 omdrejninger i minuttet, hvilket bevarer vitaminerne bedre og gør, at juicen kan holde sig frisk i helt op til to døgn på køl!
Vinder af en JuiceMaster
Vi har trukket lod om en JuiceMaster fra Wilfa. Den heldige vinder er Lisbeth Westergaard fra København S. Hjertelig tillykke!
Stort event i Torvehallerne
I forbindelse med lanceringen af den nye JuiceMaster er Wilfa gået sammen med sundhedsekspert og bestseller-forfatter Thorbjörg Hafsteinsdottir, der vil præsentere den smarte juicer ved et stort event i Torvehallerne den 26. maj 2012 kl. 10-17. Thorbjörg har, som noget særligt til dette event, lavet et minimagasin med eksklusive juiceopskrifter, som vil blive delt ud i Torvehallerne på dagen. De skønne opskrifter vil også følge med den nye juicer, når man køber den. Ved eventet kan hele familien smage på de speciallavede juicer, tale med Thorbjörg, og få tips om juice og sundhed.
Wilfa står bag testvindere
Wilfa er en norsk virksomhed, der har eksisteret siden 1948, og er i dag den førende leverandør af juicere og blendere i Norge. I øjeblikket gør Wilfa for alvor indtog på det danske marked med alt fra unikke juicere til elegante kaffemaskiner og blendere. Wilfa har da også noget at have deres succes i; således vandt de i 2010 og 2011 Politikens test af blendere foran populære mærker som OBH, Krups og Phillips.
Wilfas JuiceMaster kommer på gaden primo maj og vil kunne købes i alle førende isenkræmmere og hvidevarebutikker til 1.399 kr. for den hvide model og 1.799 kr. for den i krom.
Et par tips:
∙ Tip til dig, der kæmper med ungernes 11-taller
Børn bliver tit forkølede, og hvis det står skidt til med dit barns immunforsvar, kan du med fordel lave en juice, der er proppet med forkølelsesfjende nummer 1: nemlig C-vitamin. Tag 4 gulerødder, 1 æble, 1 kiwi og lidt persille og kom det i JuiceMaster'en. Det giver en sød og samtidig frisk juice fyldt med C-vitamin – og så kan det gøres for kun knap 10 kr.
∙ Tip til dig, der prøver at få grøntsagerne til at glide lettere ned
Hvis dit barn ikke vil spise forskellige slags frugter og grøntsager, kan du med fordel introducere de mange varianter via din JuiceMaster – én for én. Så ved du også nøjagtigt, hvad der er i juicen, og den er helt fri for diverse tilsætningsstoffer. Start gerne med en sund, sød og simpel variant: bare gulerødder og æbler.




































