tynd mave - diarré
16. januar 2009
Diarré skyldes oftest virus. Det er forskelligt hvor meget diarré påvirker børn. De kan være meget sløje, eller de kan være næsten helt friske, de kan have feber eller være feberfri.
Diarré på grund af virus smitter med afføringen, oftest med hænderne som transportør. Forebyggelse af smitte sker derfor bedst ved renlighed omkring pusleborde og omhyggelig håndvask.
Andre årsager til tynd mave/diarré
● At barnet har spist noget, det ikke kan tåle, eventuelt på grund af allergi eller overfølsomhed over for det pågældende fødemiddel.
● Bakterier fra mad, madforgiftning. Det vil vise sig få timer efter, at barnet har spist maden eller et par døgn efter.
● Bivirkning efter indtagelse af et lægemiddel. For eksempel kan antibiotika give denne bivirkning, fordi det virker direkte stimulerende på tarmen. Men det er ikke det samme som, at barnet ikke kan tåle medicinen.
● Desuden får mindre børn ofte opkastning eller diarré ved mange sygdomme uden for mave-tarm-kanalen, fx halsbetændelse, mellemørebetændelse og urinvejsinfektion.
● Mælkesukker-intolerans
● Stress kan give en tilstand, hvor tarmen er irriteret, og man får diaré.
● Diarré kan også skyldes, at barnet ikke kan tåle specielle fødevarer, eller at det får for mange kostfibre, som f.eks. grød, brød med hele kerner, rå grøntsager, og frugt i store mængder.
● Bliver barnet behandlet med antibiotika, kan dette også i nogle tilfælde medføre, at barnet får diarre.
Brystbørn
Børn, der bliver ammet, får sjældent diarre. Men når barnet går fra amning eller modermælkserstatning til fast føde, skal maven først vænne sig til det og det kan give forstyrrelser i det daglige afføringsmønster.
Smitte
Både børnene selv, deres søskende, forældre og legekammerater med tæt kontakt bør være ekstra omhyggelige med håndvask i perioder med diarré.
Behandling
Hvis barnet får diarre, er det meget vigtigt at sørge for, at det har adgang til rigelig væske. Ammer du stadig barnet, fortsætter du blot med at amme barnet lidt oftere end sædvanligt. Giv eventuelt yderligere lidt kogt afkølet vand med ske eller på flaske.
Får dit barn modermælkserstatning, bør du istedet give det en væskeerstatning, som er lavet af 1 liter kogt vand med 8 teskefulde sukker og 1 teskefuld salt. Blandingen opbevares i køleskab i højst 1 døgn.
Til de lidt større børn bør du give vand, eller, saftevand med sukker, - eller cola (evt. fortyndet med 3 dele vand). Giv ikke almindelige mælkeprodukter, men kun syrnede mælkeprodukter. Årsagen til at man ikke kan give almindelige mælkeprodukter er, at de enzymer, som er medvirkende til, at mælkeprodukterne kan optages, ikke er tilstede, og diareen vil derfor fortsætte.
Man skal ikke være bange for, at barnet ikke vil spise i denne periode, bare det drikker nok væske. Hvis barnet har lyst, kan man tilbyde det hvede-toastbrød, kiks, cultura og bananer.
Når barnet igen får mere appetit, er kogte fødevarer, f.eks. kartofler, gulerødder, ris, fisk eller kød godt at starte på.
Da tynd mave for det meste går over af sig selv inden for få dage, må man se tiden lidt an og holde øje med barnets almentilstand. Der findes midler, som kan mindske tynd mave, men de må aldrig bruges til børn.
Hvornår bør jeg kontakte lægen?
Det er altid vigtigt, at man nøje overvåger små børn med diarre, da de hurtigt kan få det dårligere. Hold øje med om der er feber, da der er risiko for væskemangel, og tjek også om barnet tisser normalt.
● Kontakt altid lægen hvis det drejer sig om en spædbarn med diarré
● Hvis der er blod i afføringen
● Hvis barnet er sløvt og fraværende
● Hvis barnet har smerter i maven
● Hvis barnet ikke drikker og tisser
● Hvis barnet får feber og opkastninger
● Hvis diarreen varer udover 2 dage.
Rask igen?
Børn med diarré må komme i børnehave, når de er raske, har normal energi, og afføringen er normal. En diarré er sjældent farlig, hvis du sørger for, at dit barn får erstattet det væsketab, der er en naturlig følge af diarré, og hvis diaréen ikke varer længere tid end to døgn.
