sunde snacks
18. maj 2009

Forbered, skræl og skær gulerødder i stave og opbevar dem i en tætlukket frostpose i køleskabet eller i en skål med vand.
Ha´ små lækre cherrytomater klar i køleskabet og vis barnet hvor de findes. Skær æbler i både og dryp dem med citron. Det giver en frisk smag og forhindrer brunfarvning.
Lad barnet deltage i forberedelserne, det giver barnet god træning med køkkenredskaber og er også med til at motiverer barnet til at spise mere frugt og grønt.
Lav en frugt- og grøntbuffet
Forbered, skræl og skær gulerødder i stave, æbler i både, majskolber i mindre stykker, blomkål i buketter osv. Lad børnene være med til at arrangere en indbydende snack-buffet, med frugt og grønt i små skåle og store fade.
Forslag til grønne snacks
En kvart majskolbe, radiser, grønne ærter, cherrytomater, peberfrugt i grove stave eller ringe, blomkålsbuketter, ananas i halve skiver, melonbåde, halve eller hele bananer, druer i klaser, oliven, æblebåde, gulerødder i stave og masser af søde bær som jordbær, hindbær og blåbær.