Spændt på turen
11. juni 2015

I gamle dage raslede ungerne rundt uden seler i bilerne – en helt utænkelig handlemåde i dag, hvor Isofix-beslag, autostole og trepunktseler er en naturlig del af vores børns transport i de firehjulede.
Men selv om vi skriver 2015, så er der stadig producenter, som lader hånt om sikkerheden. Nogle stole er direkte livsfarlige, mens andre bare er lavet af noget dårligt materiale, som både kan give de små allergi og det, der er værre.
Som udgangspunkt skal autostolen helst være på bagsædet, da det er her det sikre Isofix-beslag findes. Heller ikke alle biler kan slå airbag’en fra i passagersiden foran, og så er det helt no-go at sætte stolen der.
Sikkerheden er det vigtigste, men mindre ting som komfort i stolen spiller også ind. Det er vigtigt, da de små jo også skal føle, det er rart at køre i bil og ikke en pinsel. Rengøring af - og hvor nem stolen er at montere er også med i denne nyeste test.
Se listen over hvilke stole, som er i top og bund.
Tilføj kommentar