skoleskift og venner

Hej Charlotte.

Jeg skriver til dig, fordi min mand og jeg snakker lidt frem og tilbage om vores søn på 7 år skal skifte skole.
Han går i 1. klasse i en almindelig folkeskole, og har en rigtig god ven, som han har fulgtes med op gennem børnehave og skole. Han er vellidt af de andre børn i klassen, så vores bekymring er ikke af social karakter.
Det der rører os, er at vi ved skole/hjem-samtalerne får at vide at han skal koncentrere sig mere og følge mere med, og at han er lidt umoden. Det var ikke rart at få at vide, og det stødte os lidt at hans lærer havde den opfattelse. Vi ser jo vores søn, som en klog og videbegærlig dreng, men vi er lidt nervøse for om han vil blive skoletræt, hvis han altid vil få at vide at han skal følge mere med. Vi oplever jo selv i andre sammenhænge, eks. til svømmeundervisning, at han ikke helt opfatter den kollektive besked, men venter og ser hvad de andre børn gør.
Vi har overvejet om det med koncentrationen kan være en forbigående ting eller om det kan være noget i forbindelse med hans epilepsi.( han har haft 3 anfald i sommers og er nu i medicinbehandling. Vi har læst at 50% af børn med rolandisk epilepsi har indlæringsvanskeligheder. Det er dog ikke præcis rolandisk epilepsi, vores søn lider af, en nærmere diagnose er ikke mulig)
Til sidste samtale bragte vi spørgsmålet om psykologisk evaluering op, da vi ønsker at hjælpe ham så godt vi kan, og i den forbindelse har vi også undersøgt muligheden i at skifte skole til en god privatskole, hvor der ikke er så mange elever i klassen, det kan måske give ham den ro han har brug for, så han kan koncentrere sig.
Vi synes selv at det vil være drastisk for ham at skifte skole, men vi ønsker at give ham de bedste muligheder. ( Jeg vil også lige indskyde at een af hans veninder går i den privatskole, vi overvejer at flytte ham til)
Jeg håber at du kan hjælpe os til at træffe den rigtige beslutning, måske give os lidt flere indgangsvinkler som vi kan overveje.

Med venlig hilsen
_______________________________________________

Hej og tak for dit spørgsmål.

Det er altid svært for os forældre, når nogle siger der er noget med vore børn. Vi bliver kede af det og kommer sommetider til at betragte det som "et angreb". Vi er alle meget følsomme og bliver følelsesmæssigt berørt når det handler om vores børn.
Men jeg kan ud af dit brev se, at i meget gerne vil støtte jeres søn på den allerbedste måde.
Det er dejligt, at jeres søn befinder sig fint rent socialt i sin klasse med sine kammerater og at han er vellidt og har gode venner. Det er nemlig meget vigtigt for hans skolegang at dette fungerer.
At jeres søn har en rigtig god ven i klassen er dejligt. Men han behøver jo ikke at miste denne bedste ven ved skift. Han har jo en alder, hvor han godt kan dyrke og bevare bedstevenner relationer i weekenden og fritiden med jeres indvirken.
Ja, det er et svært dilemma i står i om jeres søn skal skifte skole. Men med i jeres overvejelser synes jeg i skal have, hvordan det gik da jeres søn skiftede fra børnehave til skole, havde han let ved at falde til og skabe relationer til de andre børn og voksne, eller var han længe om at falde til.
Hvis han hurtigt faldt til og befandt sig godt med det nye, er der også større sandsynlighed for at han vil kunne det ved et skift af skole, og at det måske ikke vil blive så drastisk for ham.
Hvis han derimod havde svært ved skiftet, er det vigtigt at give dette videre til den nye skole, hvis i vælger at skifte, for at de sammen med jer, kan støtte og modtage ham på den bedste måde.
Du skriver at lærerne beskriver at han har svært ved at koncentrere sig i timerne og skal blive bedre til at følge med, da de betragter ham som lidt umoden af sin alder.
Er han mere umoden end nogle af de øvrige drenge i klassen? Det kan være svært for nogle børn (specielt drenge) at komme i skole og skal sidde stille og modtage undervisning, og som regel er der mere end en i klassen, hvor dette kan være vanskeligt.
Hvad gør lærerne for at støtte jeres søn i forhold til dette?
Der er jo i dag mange måder at tilrettelægge undervisning på, og nogle børn lærer bedre på andre måder end at sidde stille og modtage undervisning.
I hvilke indlæringssituationer fungerer det bedst for jeres dreng?
Jeg synes i skal tage en snak mere med lærerne og fortælle at i er blevet berørt over hvordan de har beskrevet jeres søn.
Men vigtigst af alt er, at snakke med dem om, hvordan de vil støtte jeres dreng i disse vanskeligheder, og om hvordan i sammen skole og hjem kan samarbejde om dette.
Samtidig er det vigtigt, for jer at få en snak med lærerne om hvor de ser hans styrker og kompetencer ligger, for at tage udgangspunkt i disse for videre udvikling.
At i opfatter jeres søn som en videbegærlig og klog dreng skal i give videre til skolen, for det er vigtigt, at de har øje for hans styrker og ikke kun fokuserer på det de mener han ikke er så god til.
Fortæl lærerne hvad i synes fungere godt og hvad i ser jeres dreng er glad for i undervisningen, og spørg dem om det samme. Hvornår synes de det fungere bedst for jeres dreng.
Gå sammen "på opdagelse" i hvad der fungere allerbedst for jeres dreng, og find ud af hvad der er af muligheder for at gøre noget mere af dette.
Det er godt, at i reflekterer over hvad lærerne har sagt og vil undersøge om der kan være andre veje der kan være bedre for jeres søn.
I har også altid lov til at henvende jer til PPR psykologen på skolen for en samtale, også selv om jeres søn ikke er indstillet til psykolog.
Hvis i tænker at det vil være bedre for jeres dreng at gå i en skole med mindre grupper, er det jo også noget i kan drøfte med dels psykologen og med lærerne, de må have nogle erfaringer med hvordan han fungerer når de arbejder i mindre grupper i klasen.
Hvis i ved at børn med epilepsi som jeres dreng kan have indlæringsvanskeligheder, er det vigtigt at tale med skolen om dette, da det jo kan kræve nogle specielle hensyn til jeres dreng.
Tal evt. også med privatskolen om hvordan de tilrettelægger deres undervisning og om de vil kunne tage specielle hensyn til jeres dreng, hvis der er specielle problematikker der gør sig gældende for ham i forhold til hans epilepsi.
I gør det helt rigtige ved at i undersøger de muligheder der er til stede, og herfra vurderer hvad der vil være det bedste for jeres dreng. Men det er altid et meget svært valg som kræver både mange tanker og overvejelser. Rådfør jer med de mennesker der er muligt og vurder derfra hvilket valg i vil tage.
Som I kan se ud af mit svar, kan jeg ikke sige hvad der vil være det bedste for jeres søn, men jeg er sikker på at i finder den bedste løsning.
Jeg ønsker jer alt mulig held og lykke.
I er også meget velkommen til at vende tilbage med spørgsmål, eller henvende jer for en personlig samtale hos mig.



Med venlig hilsen