Separationsangst
8. januar 2014
Mor, du må ikke gå!
Mange både mødre og fædre kan nikke genkendende, når snakken drejer sig om at barnet græder, når man forlader det i vuggestuen eller i dagplejen. For både barnet og for mor og far kan det være en rigtig svær situation at skulle adskilles fra hinanden mange timer om dagen. Det er ”et nødvendigt onde”, som de fleste forældre i dag er nødt til at indgå i, når barslen eller ferien er slut og arbejdet igen kalder.
Følelsen af afmagt og dårlig samvittighed
Mange forældre oplever det, som en meget svær opgave og det gør, at mange tanker og følelser kommer i spil. Man kan få en oplevelse af, at man svigter sit barn, når man er nødt til at overlade det til andre, som barnet ikke er helt trygge ved. Følelser som afmagt og dårlig samvittighed ligger lige for, og det kan ramme hårdt og være en svær tid at komme igennem. For barnet er det voldsomt, at skulle sige farvel en rum tid om dagen til det velkendte og trygge.
Det er dog helt normalt, at børn omkring 8-10 måneders alderen bliver ulykkelige og giver utryg for sine følelser ved at græde højlydt og hjerteskærende.
8-måneders angsten
Inden for udviklingspsykologien kalder man det ofte ”8-måneders angsten”. Barnet begynder i denne alder at reagere med gråd og affekt, når det skal overlades og forholde sig til fremmede, fordi barnet tidligere har betragtet moderfiguren som det kendte. Når barnet er ca. 8 måneder, er barnet blevet i stand til at opfatte omverdenen på en sådan måde, at det kan skelne kendt fra ukendt, og det er begrundelsen for, at det reagerer med angst og usikkerhed over for det, der er ukendt.
De fleste børn kender kun far og mors trygge favn og har en oplevelse af, at de er trygge her, og de ved, at de her er i ”sikker havn”.
Kommer mor tilbage til mig?
Barnet oplever mor og far som den sikre base i livet, og denne base er det umådeligt svært at give slip på for barnet. Men samtidig er det oplevelsen af at have en sikker base, der skal hjælpe barnet på sigt med at være adskilt fra far og mor.
De allerfleste børn giver med gråd utryg for at de bliver kede af og usikre på at blive overladt til fremmede, og græder derfor helt naturligt, når de bliver afleveret i vuggestue eller dagpleje. Dette kan være meget svært at rumme som forældre, så derfor er det heller ikke sjældent, at man ser mor og far fælder en tåre, når de er kommet ud af vuggestuen.
Men som forældre ved man, at vi selvfølgelig kommer tilbage igen, så derfor kan vi rumme at forlade vores barn alligevel - modsat barnet. Separationsangst er en universel angstkilde, fra barnet er omkring 6-8 måneder, og det er angsten for at blive alene og forladt. Barnet græder, fordi det endnu ikke har udviklet en realitetssans, der kan sikre dem en viden og en forståelse for at mor og far kommer tilbage til dem igen. For barnet er det, der eksisterer, det som barnet ser her og nu. Barnet kan derfor ikke vide om, når mor og far går, om de så er forsvundet for altid.
Ja…mor kommer tilbage og henter dig igen
Vi skal som forældre i gang med at vise og give barnet en erfaring der giver dem en bevidsthed om, at mor og far kommer tilbage og henter mig igen. Og samtidig skal barnet sikres, at vuggestuen eller dagplejen bliver en anden sikker base, som det kan være tryg i. Det allervigtigste er, at barnet føler sig trygt, og at der knyttes nye bånd med de voksne, som nu skal passe på barnet mens mor og far er på arbejde.
Barnets omsorgspersoner
Barnet knytter sig til sine omsorgspersoner. I første omgang er det forældrene og måske andre nære personer, som f.eks. bedsteforældre.
Når barnet oplever at omverdenen ændrer sig og virker truende vil det søge hen til sine nære omsorgspersoner, for at få hjælp til at klare situationen og få den sikkerhed, det har brug for. Den sikre base giver barnet en tryg forvisning om, at der bliver passet på det, så det kan begive sig ud i verden, lære den at kende og finde ud af, hvad den har at byde på.
Når barnet starter med at skulle passes af andre, skal det til at sikre sig og tilkæmpe sig en ny sikker base. For at dette kan lykkes skal den voksne og barnet lære hinanden at kende. Den voksne skal kunne indleve sig i barnet, sætte sig i barnets sted, og imødekomme de behov som barnet har.
Derfor er det vigtigt, at der tilknyttes en eller få kontaktpædagoger til barnet, når det starter, så de kan lære barnet godt at kende. Mor og far er vigtige her, da de skal fortælle om barnet og det er vigtigt at barnet ser at mor og far taler med personalet, da det herigennem vil aflæse, at det er ok; mor og far siger det er ok, at pædagogerne skal passe på mig.
Det tager tid
Det tager tid at opbygge en ny tryg base for barnet, så at give sig god tid til indkøring i vuggestuen eller dagplejen er en rigtig god og meget vigtig ting for barnet. Når der er gået en rum tid, kan de fleste mødre og fædre igen nikke genkendende, når snakken drejer sig om, at det var en svær periode at køre sit barn ind i institutionen. Men de fleste kan også nikke genkendende til, at det lykkedes at gøre barnet trygt og glad for sine nye voksne og sin nye sikre base, som nu også består af vuggestuen eller dagplejen.
