presseveer

Nu er det vist på tide at jeg får skrevet mine minder op om min fødsel af vores lille vidunder Emily.

Det hele startede lørdag D. 6/4-04…. Vi skulle hjem og spise hos mine forældre, og jeg syntes jeg havde bemærket en del ændringer i mine plukveer. De gjorde ondt, men ikke så ondt, at jeg på noget tidspunkt troede ,at det kunne være begyndende veer.

Senere hen på aftenen tog de lidt mere til, og jeg sagde til Michael at nu ville jeg hjem og slappe af. Vi kørte hjem, og jeg var lidt utryg ved at lægge mig til at sove, hvis nu det virkelig var noget begyndende. Jeg lå så i et par timer og tog lidt tid på de her plukveer og små-sov ind imellem.

I løbet af natten tog det hele til. Kl. 03.30 ville jeg rejse mig for at gå på toilettet, og i det jeg rejser mig går vandet i en ordentlig skylle. Helt fortumlet får jeg mig slæbt ud på badeværelset. Jeg kan huske, at det hele var så uvirkeligt. Nu var det virkeligt nu. Det var ikke til at forstå...

Jeg ringede til fødegangen, og snakkede med en jordmoder. Hun bad mig komme derud. Jeg vækkede Michael, og vi gik begge i bad. På vej ud til bilen måtte vi holde stop et par gange for nu var veerne virkeligt taget til i styrke. Der var ikke mere end godt 2 min. imellem nu.

Vi blev modtaget af en svensk jordmoder, og vi kom ind og fik kørt en strimmel. Lille Emily havde det godt. Jeg kunne ikke holde ud til at ligge ned, og jeg bad hende om at fjerne den.

På nuværende tidspunkt er jeg kun 3 cm åben - jeg kan bare ikke se en ende på de sidste 7 cm. Vi bliver henvist til vores fødestue, den største på fødegangen..dejligt!

Der får jeg så lov til at komme i noget løst tøj og "slappe af". Slappe af var en by i Rusland for mig på dette tidspunkt. Jeg kunne ikke ligge ned, det kunne jeg ikke holde ud. Det gjorde simpelthen alt for ondt. Jeg rendte rundt, frem og tilbage og var totalt overvældet over de stærke smerter.

Jeg var ligesom lukket inde i mig selv, og ænsede ikke omverden. Vi snakkede om at jeg skulle have noget smertestillende, men de vurderede at jeg var alt for langt i forløbet til at noget ville virke. Det var jeg sådan set glad for.

Presseveerne begynder kl. 7 og det er så modbydeligt. Det gør ondt og det er så svært at lade vær med at presse. Jeg bliver løbende undersøgt, hvilket ikke er helt nemt når jeg nu ikke så godt kan ligge ned. Så det blev nogle hurtige undersøgelser mellem veerne. Da jeg er 7 cm åben og kl. er godt 8, får jeg lov til at komme i brusebad. Det hjælper lidt på smerterne i lænden.

Presseveerne tager til, og jeg kan næsten ikke holde det ud mere. kl. ca. 9 bliver jeg undersøgt igen. Jeg er nu 9.5 cm åben, og jordmoderen tager den sidste halve cm for mig. Nu må jeg komme op på fødelejet og jordmoderen gør klar til at Emily skal fødes. Det gør ondt at ligge der, og min lænd står i flammer, for ikke at snakke om de andre steder der også føltes som om de står i flammer.

Efter 6 presseveer klipper jordemoderen mig, så lille Emily kan komme ud. Hendes hjertelyd er begyndt at dale, så nu skal hun ud. Kl. 10.20 bliver lille Emily så født. Hun kommer op på min mave. Hun er så smuk, og ligger der så varm og dejlig.

Nu var det ovre, allerede der var smerten væk. Jeg var så stolt. Både af hende og af Michael og mig. Det var os der havde lavet denne smukke pige. 10 min efter kommer moderkagen ud, og Michael og mig ser den. Det er helt ufatteligt, at vores lille prinsesse har levet derinde.

Michael klipper navlestrengen, og det er ubeskriveligt hvor stolt han var. Mens jeg bliver syet ligger vores lille prinsesse stadig på min mave. Vi ringer til mine og Michaels forældre.

Senere efter jeg er kommet helt til mig selv, kommer i over i en anden seng. Jordmoderen og en sygeplejerske kommer ind med et rullebord med flag, mad, kaffe og vand til Michael og mig.

Så ligger vi der og hygger lidt, og snakker med lille Emily. Efter godt en time ringer vi efter jordmoderen, og hun kommer og vejer og måler Emily. Hun vejer 3680 G, og måler 50 cm. Den stolte far giver Emily hende første sæt tøj på. Så bliver vi kørt op på barselsgangen........

Hele forløbet gik så godt, og jeg er så glad for hele oplevelsen. Jeg ville virkeligt ikke være den foruden. Fødslen gik som en drøm og det var en hurtig fødsel.

Der gik 6 timer fra vi ankom til fødegangen til lille Emily var født. Jordmoderen var helt fantastisk, og meget behjælpelig. Michael tog det hele i stiv arm, og hans ansigtsudtryk var guld værd da han så vores lille skat for første gang.

Jeg vil aldrig nogensinde glemme denne oplevelse, det var helt fantastisk. Man bliver også lidt stolt af sig selv, at man har været med til at sætte sådan et smukt lille liv til verden...