øjenbetændelse

Øjenbetændelse er almindeligt forekommende hos børn og skyldes infektion eller allergi.
Øjenbetændelse kan være forårsaget af bakterier eller virus. Mange forskellige bakterier kan foresage øjenbetændelse, men de hyppigste er streptokokker og influenzae.

Smitteveje
Øjenbetændelse er smitsomt og betændelsen kan overføres fra et barn til et andet ved direkte kontakt. God håndhygiejne mindsker risikoen for at overføre smitstof.
Har barnet meget puds i øjnene er det smitsomt, og barnet bør blive hjemme fra skole eller institution for ikke at smitte andre.

Symptomer
De første symptomer på øjenbetændelse er øjenubehag efterfulgt af rødme i øjet. Der kan være smerte i forbindelse med øjenbetændelse. Barnet vil oftest klage over ubehag der ikke forsvinder ved gnubning eller barnet kan føle det som om det har sandkorn i øjet. Efter en dags tid er der hvidt, gulligt eller grønligt sekret/puds i barnets øjne.
Pudset kan få øjenvipperne til at klistre så meget sammen, at barnet ikke kan åbne øjet. Det er yderst ubehageligt for barnet, et stykke vat med sterilt vand/saltvand kan opløse pudset.

Diagnose
Jeres læge kan foretage en prøve og afklare årsagen til betændelsen, samt orientere om hvilken behandling, der bør foretrækkes.

Behandling
Behandling kan dels bestå, i at øjet gange dagligt skylles med sterilt vand/saltvand og evt. smøres/dryppes med øjendråber/creme indeholdende antibiotika.
Hvis skaden begrænser sig til det ene øje, så pas på ikke at overføre puds til det andet øje. Brug ikke det samme stykke vat til begge øjne og husk at vaske hænder hver gang du har renset øjne.