når familien skal flytte til et andet land

Kære Charlotte Clemmensen,
Jeg vil gerne spørge om du har nogen erfaring med hvilke konsekvenser det kan have for børn at flytte fra et andet land til Danmark. I dette tilfælde drejer det sig om en familie med to børn på henholdsvis 2 og 3 år, som påtænker at flytte fra England til Danmark.
Faderen er engelsk og moderen dansk.
Faderen mener at børnene risikere psykiske men og psykologiske problemer i fremtiden. Er det noget du har oplevet?

______________________________________________________


Hej, og tak for dit spørgsmål.

At bryde op med sin familie og flytte til et andet land, er for enhver familie en stor omvæltning, som kræver ressourcer fra alle i familien.
Det vil tage tid for familien, at få sig etableret, både på det psykiske og fysiske plan med alle de praktiske ting og nye udfordringer, der følger med en sådan flytning.

Dit spørgsmål om børn får psykiske mén og/eller psykologiske problemer i forbindelse med at flytte til et andet land sammen far og mor, vil jeg svare nej til.

Det vil selvfølgelig tage lidt tid for familien, at få skabt nogle rammer som vil blive det den nye hverdag vil indeholde, og jeg vil gætte på, at det vil tage nogle måneder inden det hele er faldet på plads og kommet i faste nye rammer.

Psykisk vil alle i familien, både børn og voksne skulle bruge noget tid på at indstille sig på en ny rutine, etablere nye venskaber, og få skabt netværk med nye kontakter.

Da børnene er så små som de er, vil mor og far jo stadig være de vigtigste og mest betydningsfulde personer i deres liv. Så hvis forældrene udstråler og føler det er en god og udfordrende omvæltning som de har lyst til, ja så vil børnene sandsynligvis opleve det samme. De aflæser på deres forældre om det her er godt og ”ser efter” om mor og far er glade og tilfredse, for hvis de er det vil børnene opleve og føle det samme.

Børnene vil med hjælp og støtte fra mor og far finde nye legekammerater, og vil også hen af vejen tilegne sig sproget.
Når og hvis børnene efter en rum tid skal i daginstitution, vil de her være opmærksomme og jeg er sikker på, at de vil hjælpe og støtte børnene i at starte og få skabt nye relationer til både børn og voksne.

Det er selvfølgelig vigtigt at være ekstra opmærksom på børnene i denne periode, og hjælpe og støtte dem i hverdagen, som vil være fyldt med omvæltninger og nye spændende udfordringer.

Det bedste udgangspunkt vil være at alle i familien (også far) har lyst til denne flytning. Hvis dette er tilfældet, er der kun tilbage at ønske dem rigtig meget held og lykke med flytningen, som deres børn vil kunne klare fint med mors og fars støtte.

Håber du kan bruge svaret.

Venlig hilsen,