min mingus

Børnetøjsmærket Min Mingus startede som et lille kreativt kollektiv på en af Vesterbros sidegader, men har i dag fuldt fortjent sin status som det nyeste skud på stammen blandt de mere eksklusive danske designermærker til børn.
Stilen er nostalgisk og mærket har på rekordtid slået sit navn fast blandt modebevidste forældre, der har forelsket sig i overfloden af små, delikate detaljer på yndige kjoler, dekorerede sutsko og enkle sejlerbukser.

Bag MinMingus står designerne Pernille Højegaard og Mille Friis, der mødtes om en fælles forkærlighed for gammeldags skrædderhåndværk, rene materialer og deres egen barndoms uopslidelige kvalitet. Resultatet er en opdateret blanding af klassisk børnemode og moderne design med fingeren på storbyens puls.

Lette brune sommershorts med buttede hjerteknapper. Fås i str. 2 til 10 år.
Vejl. udsalgspris 399,- kr.

Bluse i karrygul velour med blomstret pyntekant langs halsen. Fås i str. 2 til 10 år.
Vejl. udsalgspris 299,- kr.