Madposten sluger en fjerdedel af feriebudgettet

Restaurantbesøg, ingen opvask og ren afslapning er noget, der hører ferien til. Men det er en dyr fornøjelse, når måltiderne skal spises ude ...

Madposten fylder på feriebudgettet
Madbudgettet fylder rigtig meget, når vi danskere er på ferie. Faktisk bruger vi så mange penge på at spise og drikke, at madposten fylder en fjerdedel i feriebudgettet – næsten lige så meget som udgiften til overnatning, viser en undersøgelse foretaget af SunnyRentals.com.
Ofte er der ikke mulighed for selv at lave mad der, hvor man bor, og mange er derfor nødsaget til at spise ude gennem hele ferien. Men undersøgelsen viser også, at mange danskere gerne vil have mulighed for selv at lave noget af maden, når de holder ferie.

Spar penge, og oplev samtidig det lokale køkken
Er man villig til selv at tilberede nogle af feriemåltiderne, er der rig mulighed for at barbere en stor del af madposten.
"Det er ikke nødvendigt at bruge så mange penge på mad, når man er ude at rejse. Ved f.eks. at bo i en feriebolig med eget køkken og dermed også køleskab, kan man lave mad, når man har lyst til det. Og man kan besøge lokale markeder og få friske råvarer til billige penge,” fortæller Kim Konstantin Sølbeck fra SunnyRentals.com, og fortsætter:"Ofte er det meget dyrere at gå ud at spise på restaurant eller bo på all-inklusive, som mange jo egentlig ikke indtænker som en udgift, men som ofte alligevel koster den enkelte 250-300 kr. pr. dag. Og ved selv at lave mad slipper man desuden for at spise typisk "turistmad", som ofte intet har at gøre med det lokale køkken."


Kilde:
Undersøgelse foretaget af ferieboligportalen SunnyRentals.com blandt 1.190 danskere fra hele landet.