lille bamse
12. februar 2008

Omfang: 96 sider
Pris: 149 kr.
Forlag: Politikens Forlag
Bogen kan bestilles her ... >>
Kan du også lide historier om bamser? Her får du årets bog til de mindste fra en af de største: Thomas Windings fire, højtelskede bøger om lille Bamse genudgives nu for første gang i en samlet udgave.
I Pyh! siger lille Bamse har bamserne travlt med at slæbe rundt på møblerne; i Bøvs! siger lille Bamse leder de store bamser efter nøglen, mens lille Bamse bruger tiden på at spise; i Ih! siger lille Bamse går bamserne hjem efter en lang dag på stranden, og i Se! siger lille Bamse har lille Bamse stønnet og prustet, hevet og slidt - og endelig fundet sit æble!
Med denne hyggelige og underholdende bog for børn fra 3 år følger en dvd med splinterny 18-minutters animationsfilm af instruktøren Maria MacDalland. På denne kan du kigge med på tre bamsehistorier, der kan ses igen og igen. Tegnefilmene bliver desuden vist på DR 1 og er fyldt med den klassiske høje kvalitet, der kendetegner alle Thomas Windings værker.
Lille Bamse er værd at stifte bekendtskab med, så sig pænt goddag til den lille Bamse, der nu også går til filmen, og rid med på Thomas Winding-bølgen.




































