levi´s

Levi Strauss & Co findes naturligvis også til børn. Her er det Little Levi's® Vintage 503z med 5 lommer og elastik i taljen...


Fra arbejdstøj til modebeklædning
Tilbage i maj 1935, bragte modemagasinet Vogue en artikel hvor de fastslog at jeans fra det nye mærke Levi´s var et ”must-have” i enhver modebevidst kvindes garderobe. Fra den dag var jeans, som ellers var forbeholdt mænd, pludselig en eftertragtet beklædningsgenstand blandt kvinder.

Siden er Levi´s jeans blevet båret af en lang række kvindelige stjerner som Angelina Jolie, Lucille Ball, Beyonce, Brigitte Bardot, Britney Spears, Cameron Diaz, Drew Barrymore, Gwen Stefani, Gwyneth Palthrow, Hillary Clinton, Jennifer Aniston, Jennifer Lopez, Julia Roberts, Kate Hudson, Kate Moss, Kylie Minogue, Lauryn Hill, Madonna, Marilyn Monroe og mange, mange flere. Alle har de bidraget til mærkets popularitet og udbredelse.

Da Levi Strauss & Co. i 1873 sendte deres første jeans på marked, var målgruppen arbejdsmænd. Først I 1918 besluttede virksomheden at sælge jeans til kvinder. Den første model til kvinder fik navnet “Freedom-Alls”. Et patriotisk valg af navn, eftersom USA netop var gået ind i Første Verdenskrig.
I reklamerne for “Freedom-Alls” så man kvinder iført jeans udføre opgaver i hjemmet, såvel som fysiske fritidsaktiviteter, vandreture, havearbejde mv. Levi’s® blev snart kendt som mærket der frigjorde kvinder, modsat mange andre af tidens modefænomener.

I begyndelsen af 30´erne bar kvinder stadig same jeansmodel som mænd, men i 1934 mente Levi Strauss & Co. at tiden var kommet til en dissideret designlinie for kvinder. Levi Strauss & Co. skabte Lady Levi’s® - en traditionel blå buks, men i et lettere materiale end mændenes, og syet til at passe kvindens runde former. Buksen var så revolutionær i datidens modebillede, at magasinet Vouge i deres majudgave i 1935, bragte fotos af to smarte damer iført Lady Levi’s®.

I 60´erne kom tøjet til at spille en essentiel rolle i ungdommens oprør mod forældregenerationen. Her tog teenagepigerne for alvor Levi´s jeans til sig og Levi Strauss & Co. imødekom efterspørgslen med kollektioner af stretch jeans, kasse- og flagrebukser. De rebelske pigerne sprættede de flagrende bukseben op, syede dem sammen på midten og skabte de første lange denim nederdele.

I 1981 introducerede Levi Strauss & Co. Levi’s® 501® Jeans, som var skåret og tilpasset kvindeskikkelsen. Op gennem 1980’erne og -90’erne tilpassede man løbende modellerne til tidens aktuelle trends om det var højtaljet, lavtaljet , slimfit, hængerøv, stonewash, smalle ben eller ben med vidde.

I 2000 ændrede stilen sig dramatisk og Levi’s® startede en helt ny linie af designerjeans. Europæiske kvinder tog godt imod den nye street-wise stil og i dag er målet at der skal findes modeller der passer enhver kvindes skikkelse. Med lanceringen af 570 Straight Fit Jean, 571 Slim Fit Jean og 572 Bootcut Jean, er der blevet rigtig gode muligheder for at finde en Levi´s der passer enhver krop og personlighed.

Levi Strauss & Co. lancerer løbende nye modeller og klassikere med modifikationer. Senest har Levi Strauss & C. markeret sig som miljøbevidste og lanceret deres klassiske Levi’s® 501® i en øko-version, kaldet Levi’s® Eco.