Kost under graviditeten
10. september 2006
Under graviditeten er det vigtigt at det voksende fosters behov tilgodeses gennem moderens kost. Dette er dog ikke ensbetydende med at den gravide skal spise dobbeltportioner, men at hun sørger for at få en varieret kost som dækker behovet for næringsstoffer og energi.
I den første tredjedel af graviditeten og måske især omkring befrugtningstidspunktet er det vigtigt, at moderens kost lever op til de anbefalinger, der fastsættes i de Nordiske Næringsstofanbefalninger, NNA. Herved mindskes risikoen for uheldige virkninger på fosterets udvikling forårsaget af mangel på vitaminer og mineraler.
Nordiske Næringsstofanbefalninger, NNA
Raske menneskers mad – også kaldet Normalkost - bør følge de anbefalinger, der fastsættes i de Nordiske Næringsstofanbefalinger, NNA. Anbefalingerne er givet for at nedsætte risikoen for at udvikle bl.a. fedme, hjerte-kar sygdomme, sukkersyge, visse typer kræft og jernmangel.
De nordiske næringsstofanbefalinger går ud på, at energien fra protein højst må udgøre 10-15 procent af den samlede energi i maden. Fedtet må højst udgøre de 30 procent, og kulhydraterne bør udgøre mellem 55 og 60 procent af den samlede energi.
Herudover bør man sikre, at en dags mad indeholder mellem 25 og 35 gram kostfibre. Endelig er 600 gram frugt og grønt om dagen det optimale – kun hver tiende dansker opfylder det mål.
I løbet af den anden og især tredje del af graviditeten, vokser både fosteret og moderens væv (livmoder, moderkage, blod og fedt). Når disse væv skal bygges op, stiger den gravide kvindes behov for næringsstoffer og energi. Imidlertid falder aktivitetsniveauet ofte, så den samlede effekt kun bliver et let forøget behov for energi og næringsstoffer.
Fødevaredirektoratets kostråd til gravide
● At spise tilskud af folsyre allerede fra man planlægger at blive gravid. Tilskud af folsyre nedsætter risikoen for at føde et barn med neuralrørsdefekt.
● At undgå lever og paté, der indeholder store mængder A-vitamin, der kan skade fostret. Leverpostej kan man godt spise.
● At undgå alkohol, fordi det kan give fosterskader.
● At begrænse koffeinholdige fødevarer som kaffe, te og cola. Man bør højst drikke tre kopper kaffe om dagen.
● At tage en vitaminpille dagligt under graviditet og amning.
● At tage tilskud af jern, hvis en blodprøve viser, at jernstatus er lav.
● At spise fisk. Dog bør man sørge for at spise både fede og magre fisk og undgå at spise større mængder af følgende fisk: Tun, rokke, helleflynder, oliefisk/smørfisk, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre og sandart.
I den første tredjedel af graviditeten og måske især omkring befrugtningstidspunktet er det vigtigt, at moderens kost lever op til de anbefalinger, der fastsættes i de Nordiske Næringsstofanbefalninger, NNA. Herved mindskes risikoen for uheldige virkninger på fosterets udvikling forårsaget af mangel på vitaminer og mineraler.
Nordiske Næringsstofanbefalninger, NNA
Raske menneskers mad – også kaldet Normalkost - bør følge de anbefalinger, der fastsættes i de Nordiske Næringsstofanbefalinger, NNA. Anbefalingerne er givet for at nedsætte risikoen for at udvikle bl.a. fedme, hjerte-kar sygdomme, sukkersyge, visse typer kræft og jernmangel.
De nordiske næringsstofanbefalinger går ud på, at energien fra protein højst må udgøre 10-15 procent af den samlede energi i maden. Fedtet må højst udgøre de 30 procent, og kulhydraterne bør udgøre mellem 55 og 60 procent af den samlede energi.
Herudover bør man sikre, at en dags mad indeholder mellem 25 og 35 gram kostfibre. Endelig er 600 gram frugt og grønt om dagen det optimale – kun hver tiende dansker opfylder det mål.
I løbet af den anden og især tredje del af graviditeten, vokser både fosteret og moderens væv (livmoder, moderkage, blod og fedt). Når disse væv skal bygges op, stiger den gravide kvindes behov for næringsstoffer og energi. Imidlertid falder aktivitetsniveauet ofte, så den samlede effekt kun bliver et let forøget behov for energi og næringsstoffer.
Fødevaredirektoratets kostråd til gravide
● At spise tilskud af folsyre allerede fra man planlægger at blive gravid. Tilskud af folsyre nedsætter risikoen for at føde et barn med neuralrørsdefekt.
● At undgå lever og paté, der indeholder store mængder A-vitamin, der kan skade fostret. Leverpostej kan man godt spise.
● At undgå alkohol, fordi det kan give fosterskader.
● At begrænse koffeinholdige fødevarer som kaffe, te og cola. Man bør højst drikke tre kopper kaffe om dagen.
● At tage en vitaminpille dagligt under graviditet og amning.
● At tage tilskud af jern, hvis en blodprøve viser, at jernstatus er lav.
● At spise fisk. Dog bør man sørge for at spise både fede og magre fisk og undgå at spise større mængder af følgende fisk: Tun, rokke, helleflynder, oliefisk/smørfisk, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre og sandart.