hørelsen
21. november 2006

Af de fem sanser, høre-, syns-, lugte-, smags- og følesansen, er vi mennesker mest afhængige af hørelsen og synet. Hørelsen udgør den mest følsomme advarselsmekanisme, og opfanger signaler fra verden omkring os, både når vi er vågne, og når vi sover. Det lille barn bruger hørelsen til at opfange omverdenens lyde, genkende stemmer, efterligne lyde - og til at udvikle et sprog.
Af alle kroppens sanser forekommer hørelsen at være den mest afgørende for vor personlighed og er med til at forme barnets psyke, personlighed og adfærd. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på barnets hørelse gennem hele barnets opvækst, og at opsøge lægen hvis man har mistanke om, at barnet ikke hører normalt.
Mistanke om hørenedsættelse
Forældre til børn med hørenedsættelse er ofte overraskende længe om at indse at deres barn har problemer med hørelsen. Små børn reagerer på ting, som voksne ikke altid er bevidste om. Af den grund kan man ikke vide, om barnet reagerer på lyd eller ændringer i f.eks. lys og lufttryk. Det kan også være svært at være objektiv når det drejer sig om ens eget barn, og man kan være tilbøjelig til at overse tegn på nedsat hørelse, fordi man som forældre har et naturligt ønske om at ens barn er normalfungerende. Derfor kan det være svært at opdage, at et lille barn har en hørenedsættelse og ofte er barnet op mod to år, før forældre eller andre opdager og indser, at barnet har behov for at blive behandlet for dårlig hørelse.
Tegn på hørenedsættelse
Hvis et lille barn er meget passivt, tavst og ikke reagerer på lyde eller stemmer, kan det være, at det hører dårligt. Læg mærke til, hvordan barnet reagerer på lyde og vær opmærksom på barnets sproglige udvikling.
Test af nyfødtes hørelse
Undersøgelser viser, at en tidlig indsats omkring høretab er væsentlig for minimere sproglige vanskeligheder senere i barnets liv. Af samme grund har forældre siden 2004 få tilbudt hørescreening af deres nyfødte. Screeningen gør det muligt at opdage et permanent, behandlingskrævende høretab, så behandling kan indledes så tidligt som muligt. Høreundersøgelsen foretages i forbindelse med den blodprøve (PKU-test) alle børn får tilbudt, når de er 4 til 10 dage gamle. Undersøgelsen varer kun få øjeblikke, foretages mens barnet sover og er uden ubehag for barnet.
Selvom barnet ikke reagerer på screeningtesten, er det ikke en endelig bekræftelse på at barnet har en hørenedsættelse. Den manglende reaktion kan skyldes alt fra måleusikkerhed, til fosterfedt i barnets øre. Testen vil blive gentaget og man vil undersøge om der kan være andre årsager til den udeblivende reaktion. Hvis der fortsat ikke er nogen reaktion på testen, og altså tegn på hørenedsættelse, vil man blive henvist til amtets audiologiske afdeling, for flere undersøgelser.
Hvis barnet reagerer på testen har barnet med stor sandsynlighed ikke en hørenedsættelse. Men det udelukker ikke at man også fremover er opmærksom på, om barnet hører godt, og kontakte lægen hvis man fornemmer at der er noget galt med barnets hørelse.
Høreundersøgelser for større børn
Når større børn hørerundersøges består testen af svage lyde i forskellige frekvenser som barnet skal reagere på, f.eks. ved at markere med hånden.
Høreapparat og implantat
Nogle børn kan få høreapparater som helt små eller få indopereret et såkaldt cochlea-implantat. Det drejer sig om børn, som ellers ville være døve og skulle klare sig med tegnsprog. Med et høreapparat eller et implantat får de ikke en normal hørelse, men mange hører godt nok til, at de kan lære at tale.
Årsager til nedsat hørelse
Hos nyfødte er en arvet gendefekt årsagen til mindst halvdelen af hørenedsættelserne. Gendefekten forårsager misdannelser og sygdomme i det ydre øre, mellemøret og det indre øre. Men nedsat hørelse ses også hos for tidligt fødte. Når hørenedsættelse opdages hos større børn kan det skyldes virus og infektioner, som f.eks. meningitis eller mellemørebetændelser.





































