at flytte familien til udlandet
3. november 2010

____________________________________
Tak for dit spørgsmål.
Det er en stor omvæltning og udfordring at skulle bo og leve i et fremmed land: ny børnehave, nye skole, nye kammerater og måske også en helt anden kultur, klima og religion. Heldigvis er der flere der har gennemgået udfordringerne som har valgt at dele ud af deres erfaringer:
Katrine Scrivens Nielsen har skrevet bogen Verden tur/retur. Bogen er en hjælpende hånd til børn, der flytter med deres forældre til udlandet. Her er gode råd og vejledning til, hvordan man vælger de vigtigste ting fra sit værelse, hvordan man forbereder sig til på det nye land, hvordan man siger ""på gensyn"" til sine gode venner og goddag til de nye. Bogen er også en håndsrækning til forældrene. Spørgsmål, tanker og følelser, som man ikke havde forventet fra barnet, vil dukke op og skal besvares. Det gælder nemlig om at lære barnet at håndtere den livserfaring, de får, når de rejser ud i verden med forældrene. Bogen, der udkom i 1999, er nu udsolgt fra forlaget, men jeg er sikker på at du kan finde den på biblioteket.
Maria Christensen har skrevet bogen Nutidsnomader - Rejsens psykologiske udfordringer hvor de psykologiske aspekter, der knytter sig til de fysiske, kulturelle og sociale forandringer, som nomadetilværelsen indebærer, belyses. Bogen er udsolgt fra forlaget, men kan lånes på biblioteket.
Aase Gullestrup, Kirsten Kristensen og Mette Weber har skrevet bogen Når Penelope rejser med - udstationering for hele familien. Bogen er en praktisk og erfaringsbaseret brugsbog for familier, der tager til udlandet for at bo og arbejde. Bogen er udsolgt fra forlaget, men kan lånes på biblioteket.
De bedste hilsner,




































