et mærkeligt skib

Forfatter: Anita Krumbach
Omfang: 64 sider
Forlag: Høst

Bogen kan bestilles her >>

Børnebogen Et mærkeligt skib udkom i 2009 til de flotteste anmeldelser. Nu belønnes bogens forfatter Anita Krumbach med Kulturministeriets Børnebogspris for sin romandebut ...

Om bogen
En ny familie er flyttet til byen – sådan en rigtig familie med mor, far og børn, som den ensomme Elo går og drømmer om. Og Elo bliver næsten som en del af familien. Han kommer der efter skole, spiser med og tager med familien på svampetur. Men også kun næsten, for med tiden bliver det for meget med Elos klæben og evindelige besøg.

Et menneskeligt drama om en ensom dreng rulles op i denne litterære romandebut. Fortællestilen er usentimental og fortættet, og hvert ord synes vejet på en guldvægt. Et lille stramt komponeret kammerspil om drengen Elo, der bor alene med sin fraværende far, og som forsøger at blive en del af sin nye klassekammerats familie. Læseren følger Elo i hans sejre, nederlag og i det ødelæggende opgør, der markerer historiens klimaks. "Et mærkeligt skib" er tildelt Kulturministeriets Børnebogspris 2009 med begrundelsen, at "den er året mest overbevisende skønlitterære børnebog - en vigtig historie om ensomhed og nærvær."

Om Anita Krumbach
Anita Krumbach (f.1967) har gået på Forfatterskolen for Børnelitteratur og er desuden uddannet lærer og illustrator. Et mærkeligt skib er hendes romandebut.