Det tavse barn

De fleste børn oplever i perioder eller i særlige situationer, at blive ramt af en generthed som er så lammende, at de forstummer. Det er en helt normal reaktion og en følelse de fleste børn lærer at håndtere og overvinde med alderen. Men hos nogle børn er tendensen vedvarende og stumheden opstår hver gang barnet befinder sig i udvalgte situationer.

Selektiv mutisme (tidligere kaldet: elektiv mutisme) er en relativt sjælden børnepsykiatrisk lidelse. Lidelsen, som oftest rammer piger, defineres som en emotionel og social funktionsforstyrrelse, hvor barnet, over en længere periode, ikke kommunikerer verbalt i specifikke sociale sammenhænge.

Symptomerne bliver tydeligere i skolen
Selvom de første symptomer oftest viser sig allerede i den tidlige barndom, i 3 til 6-års-alderen, så går det som regel først op for omgivelserne, at der er tale om et egentligt problem, når barnet starter i skole. I skolen vil symptomerne være tydeligere og typisk være forstærket ved at barnet er tvunget til at præstere og agere på lige fod med andre børn.

Et barn med selektiv mutisme taler og agerer som regel normalt i bestemte situationer, typisk derhjemme. Hjemme er det følsomme barn trygt og kan agere uden frygt for ikke at leve op til omgivelsernes forventninger. Men i skolen, hvor barnet konstant udfordres og mødes med forventninger og krav, vil barnet, overvældet af præstationsangst, reagere med tavshed. Tilstanden beskrives som værende meget invaliderende for barnet og påvirker ofte barnets faglige udvikling i skolen og barnets generelle sproglige udvikling, ligesom lidelsen kan have indflydelse på barnets sociale kompetencer i forhold til jævnaldrende kammerater.

Årsager til selektiv mutisme
Forskere har fremsat mange teorier om årsagen til forstyrrelsen, men mange hælder til den anskuelse, at selektiv mutisme er et symptom på en emotionel forstyrrelse, dvs. et udtryk for f.eks. separationsangst, præstationsangst eller hos ældre børn et udtryk for social angst. Undersøgelser har vist at mange forældre til børn med selektiv mutisme enten har eller har haft beslægtede symptomer i form af ekstrem generthed og angst for at deltage i større sociale sammenhænge.

Behandling
Der er blevet arbejdet med forskellige behandlingsformer, men de bedste resultater er opnået ved behandling med kognitivt adfærdsterapi, hvor både forældrene og skolen er inddraget i opgaven omkring barnets behandling.

Kilde: Per Storgaard & Per Hove Thomsen Ugeskr Læger 2003;165(07):678, Den amerikanske organisation: Selective Mutism Foundation, Kopp S, Gillberg C. Selective mutism: A population based study-research note. J Child Psychol Psychiatry 1997;38:257–62