Det betyder mors dag for mig
26. maj 2015

"Jeg er vokset op med, at Mors Dag var en dag, der betød noget. Min far sørgede for, at vi havde gaver og blomster klar til min mor, og vi gjorde alle noget ud af at lade hende føle, at det var hendes særlige dag, hvor hun skulle forkæles ekstra meget. Selvom min søster og jeg for længst er flyttet hjemmefra, markerer min far stadig dagen for min mor med blomster og forkælelse, og vi besøger også min mor på dagen med gaver.
Vores ældste søn var fire år undervejs, og da vi endelig stod med ham i vores arme, og jeg var nogens mor første gang, var det SÅ stort. Ikke på grund af de eventuelle gaver, min babydaddy kunne finde på at komme med, men fordi jeg nu var en del af mor-klubben med det mest fantastiske, lille væsen, som jeg havde drømt om så længe. Den dag blev det endnu mere virkeligt for mig, at jeg var nogens MOR!"
- Nadja, Drengemor.dk

Foto: Sisse Langfeldt
"For mig er Mors Dag noget helt nyt - noget jeg endnu ikke har vænnet mig helt til. Augusta bliver to år her den 07. maj, så for mig er det tredje gang jeg fejrer denne dag, hvor det er mig, der er hovedpersonen.
Første gang foregik på patienthospitalet i Randers, med en helt nyfødt lille orange Augusta. Den dag var præget af livsomvæltende omstændigheder, ammestartsproblemer, kejsersnitsmerter og påbegyndende gulsot. En Mors Dags gave var uventet, men kærkommen. Jeg forventer ikke nogen gave på søndag, eller noget særligt fra min kæreste. Slet ikke. Jeg ved han værdsætter mig, og at han synes, jeg er en skide sej mor.
For mig er dagen særlig, det er noget mellem Augusta og mig. For mig minder Mors Dag mig om hvor heldig JEG er."
- Johanne, Nutidensmor.dk
Se her, hvordan 3 kendte Hollywood mødre fejrer deres Mors dag ->







































Tilføj kommentar