Det afgørende første år
14. november 2011

Forlag: Human Publishing
Bestilling: Online her >>
Psykolog og forfatter Penelope Leach er kendt for bøgerne "Vores Barn – De seks første år", og "De første seks måneder" – om at lære at leve sammen. Nu udkommer "Det afgørende første år", som adskiller sig fra det hidtidige hav af bøger om babyer ved kun at fokusere på det første år af barnets liv.
Bogen giver forældre en forklaring på, hvorfor det første år er så vigtig og hvorfor barnet agerer, som det gør. I bogen findes korte uddrag fra forskningsartikler, der kan give travle forældre et hurtigt indblik i videnskaben om deres baby.
Leach fokuser specielt på, hvordan det at berolige sin baby og holde ham tilfreds og fornøjet, kan lede til den optimale udvikling af krop og hjerne.




































