campingferie i danmark
10. juni 2011

Der er mere end 450 klassificerede campingpladser i Danmark, og hertil skal lægges ca. 900 telt- og naturlejrpladser. Camping uden for de officielle pladser er generelt ikke tilladt i Danmark, og det gælder også for de danske strande. Dog er det muligt, hvis man på forhånd har indhentet lodsejerens tilladelse, at campere på privatejet jord.
Hvis I ikke selv råder over det nødvendige campingudstyr, kan I på flere pladser leje telte, stationære campingvogne og hytter.
På Campingrådets hjemmeside finder du en komplet oversigt over landets campingpladser, samt vurdering af pladsernes standard, aktiviteter og tilbud.




































