Brug barnevognsselen korrekt
19. marts 2012
• Læs brugsanvisningen. Ikke alle barneseler er ens, og der kan være særlige forhold, man skal kende for at anvende selen korrekt.
• Stram selen ind i bunden af barnevognen, så selen klemmer madressen.
• Sørg for at spændet sidder så høj som muligt.
• Justér selestropperne, så de sidder fast på barnet uden at stramme.
• Husk at justere stropperne når barnet skifter tøj, for eksempel ved overgang fra sommer- til vintertøj
• Barneselen kan anvendes til barnet er tre år. Men nogle børn kan selv tage deres tøj af tidligere, og måske få deres arme ind under skulderstropperne. Er det tilfældet bør barnet ikke længere bruge selen.
• Søskende kan udgøre en risiko
Dansk Varefakta Nævn har produceret en video, der viser, hvordan man korrekt monterer og spænder en barnesele.
Vi opfordrer til, at man deler linket til videoen!




































