børn og temperament

af Louise Pagsberg, redaktionen


Evnen til at kunne styre sit temperament er unægtelig fordelagtig i mange henseender. Ikke mindst i sociale sammenhænge er det vigtigt at kunne styre spontane følelsesudbrud. Som de rationelle voksne vi er, vil mange af os forsøge at afværge og aflede barnets vredesudbrud gennem fornuftig dialog. Der er bare lige det, at en fornuftig og kontrolleret dialog sjældent har den samme forløsende effekt som et - mere eller mindre - ukontrolleret følelsesudbrud.

Undertrygte følelser giver frustration og stress
Følelser der ikke bliver udtrykt, bliver benægtet eller fortrængt. De kommer til at sidde i krop og sjæl som spændinger, som hos børn kan vise sig som stress, angst og psykosomatiske sygdomme som maveonde og hovedpine - eller i form af forværringer af overfølsomhedsreaktioner og astma.
Det gælder altså om at lære sit barn, hvordan man kan få sit følelsesoverskud udtrykt på en socialt acceptabel måde. Og det afhænger meget af familiens og miljøets tolerance, vaner og kultur.

I nogle familier tillader man masser af temperament. Man er vant til følelsesudbrud og skænderier. Livet i familien er præget af modsætninger og konfrontationer og kan til tider være dramatisk og højlydt. I andre familier er man forsigtige og bider onde følelser i sig, og man bliver præmieret - mere eller mindre direkte - for at være behersket og i ligevægt – uanset hvad der sker. I sådanne følelsessky eller følelseshæmmede familier bliver man let overdrevent bange og ængstelig, når og hvis der bliver talt højt og hurtigt – ”med store bogstaver”.

Med plads til følelserne
I en god familie er der et vist frirum. Man har lov til at skabe sig. Man har respekt for hinandens følelser. Og følelserne deles. Dvs., at man ikke er alene om at være ked af det, glad eller rasende. Der er én eller flere, der stiller op og deler følelserne med én. Man trækker sig ikke eller løber bort, bare der vises temperament, men prøver at lytte til, hvad der bliver sagt - og reagerer på det. Ikke med løsninger på problemerne, men ved at stå hos med sig selv og sin egen personlige mening og holdning. Faktisk kan det være uheldigt og frustrerende, hvis man i en følelsesstorm bliver udsat for at blive dysset ned og udsat for patentløsninger. Det er vigtigt at få lov til at lufte ud og få lov til at finde frem til egne løsninger.

Der skal skændes igennem
Aggressivt ladede udbrud, ledsaget af ord, er noget af det vanskeligste at dele. Ord bliver her ikke kun brugt til at give meddelelser med. De bliver også brugt til at udtrykke følelser, og så er det mere styrken og slagkraften i ordene, som tæller, og ikke så meget det logiske indhold. Faktisk er de fleste ret urimelige, når de skal have udtrykt følelser med ord og sætninger. Det er her skænderiet kommer ind. De fleste skænderier er dårlige, fordi de stopper i utide.

Skal et skænderi være et godt skænderi, skal det være færdigt. Man skal have udtrykt sig fuldt ud - sagt det hele - og man ved, at man har gjort det, når man kommer til det punkt, hvor begge parter kan se det urimelige i at skændes. Et godt tegn er, at man er kommet til latterpunktet. Det punkt hvor begge parter indser det tåbelige i angreb og forsvar og - ofte under forløsende latter – finder ud af at tolerere forskelligheder – at ” byen er stor nok til begge parter med de meninger, de nu har”.

At man altså indstiller sig på at nyde forskellene og kan være uenige uden at være uvenner. Det kræver øvelse at kunne få glæde af et godt skænderi. Og den øvelse får man ikke, hvis man aldrig skændes.

Læs også