barney boots - håndmalede gummistøvler
21. september 2007

Drengene har fået deres helt egen, seje støvle i efterårets kollektion fra Barney Boots®. Farven er naturligvis sørøversort med rød eller blå klud om det fedtede røverhår. Som sæsonens øvrige støvler er baggrunden lys.
Pigerne har fået drysset orange, pink og sorte blomster inspireret af kinesiske silkemalerier på den lysegrå baggrund.
Og så har de alle fået endnu en yndlingsbamse, der dog lige nu er kastet over i hjørnet.
Barney Boots® er unikke, håndmalede gummistøvler til kvinder og børn. Materialet er naturgummi, så støvlen føles blød og rar. Sålen er kraftig med god skridsikkerhed.
Børnestøvlerne har derudover linning med snøre og ikke mindst ’pytmåler’ – et centimetermål på bagkappen, så barnet altid kan se, hvor dyb vandpytten eller snedriven er!
Barney Boots® har 12 designs til børn og 4 til kvinder.
Vejl. udsalgspris i Danmark er 299,- kr.





































