alfons åberg
27. april 2006

*****
Forfatter:Gunilla Bergström
Omfang: 32 sider
Pris: 99 kr.
Forlag: Gyldendal
Alfons er efterhånden ved at være en gammel dreng, den første bog om ham udkom i 1972. Heldigvis bliver han ved med at være en nysgerrig lille dreng og i denne bog har han fået en ny ven - Hamdi - hvis far har været soldat i det gamle land.
Drengene er nysgerrige med hensyn til krig og soldater, og vil have faren til at fortælle om den tid. Her er der så pædagogisk lagt op til at fortælle, at krig ikke er spor sjovt og slet ikke som på film, hvor de gode som regel vinder.




































