3-dages-feber
2. januar 2008
Årsag
3-dages-feber skyldes et mild virus
Forekomst
Hos næsten alle børn inden de fylder 3 år. De fleste får sygdommen i 6- til 15-månederalderen.
Smitteveje og smittefare
Gennem luft via host og nys
Inkubationstid (Tiden fra man er smittet, til sygdommen bryder ud)
Ca. 2 uger. Meget tyder på, at den er meget smitsom.
Hvad er symptomerne?
De første symptomer er pludselig opstået feber 39-40 grader. 3 dage med hø j feber, utilpashed og ledsmerter. Når feberen falder ret brat igen, kommer udslættet. Let rødt sammenflydende udslæt på krop, arme og ben, der forsvinder når man trykker med en finger på dem. Udslettet lægger sig som regel inden for et døgns tid.
Komplikationer
Ikke helt sjældent opstår feberkramper samtidig. Feberkramper skyldes ikke tre-dages-feber, men er alene en følge af den pludselige temperaturforhøjelse.
Sådan kan du hjælpe dit barn
Sørg for at klæde barnet af når feberen stiger, hold rummet køligt og sørg for at barnet drikker mest muligt. Da den høje feber kan føre til feberkramper, er det vigtigt at du holder øje med barnet under sygdomsforløbet.
Varighed
3 – 5 dage
Barnet holdes hjemme til temperaturen er normal.
Diagnose
Det typiske forløb med tre dages feber efterfulgt af udslæt er så karakteristisk for denne børnesygdom, at du i samråd med lægen er sikker på diagnosen.
Behandling
Der er ikke behov for medicin og udslettet giver normalt ikke anledning til kløe. Man får kun sygdommen een gang i livet.
Vaccination
Der vaccineres ikke mod denne børnesygdom.








































