3-årig med raserianfald

Kære Charlotte,

Vi har en lille dreng på snart 3 år. Han er enebarn og er lige startet i børnehave for en måned siden. Efter hans start i børnehave er hans temperament blevet meget voldsomt. Hvis der er noget han ikke lige kan finde ud af f.eks. få sko på eller hvis man sætter grænser for ham, så bryder han ud i hysteri i så voldsom en grad, at man slet ikke kan få kontakt med ham eller holde om ham. Han banker hovedet i gulvet, gør skade på sig selv, river sig i hovedet og bider sig selv. Vi tør simpelthen ikke at lade ham være alene og de har nævnt at han laver lignende optrin i børnehaven. Vi som forældre er kærlige, roser ham og giver kys og kram. Vi ved ikke om vi burde søge en børnepsykolog eller læge. Håber at høre fra dig.

Venligst L & M
____________________________________________________

Hej - og tak for jeres spørgsmål.

Jeres lille dreng er i gang med sin selvstændighedsalder, hvor han er på opdagelse i hvad han kan og ikke kan. Man kan som forældre blive helt forskrækket over hvilken kraft den lille kan udvise i raserianfald, når der er noget han vil eller ikke vil. Det kan være svært at forstå hvad det er der sker og er på spil i ens lille dreng når han eksploderer. Man ønsker jo bare at hjælpe, hjælpe med som I skriver f.eks. at få skoene på, og så sker der det at banet bliver mere og mere ophidset og f.eks. slå hovedet i gulvet som I beskriver.

Jeres dreng er i gang med en frigørelse fra jer i forhold til hans totale afhængighed af jer. Han prøver kræfter på hvad han selv kan, fordi hans udvikling gør han får lyst til at kunne gøre nogle ting selv. Og suk, når man er 3 år gammel er det ikke altid det lykkedes at gøre det som man godt kunne tænke sig at klare og gøre….og sikke det er frustrende for den lille, når man nu så gerne vil selv.

Det der sker, er at jeres dreng begynder at kunne tænke,føle og handle helt selv på egen vis. Men den store udfordring for forældre med børn i denne alder er at lade barnet opleve at et kan selv så det ikke hæmmes i lysten til at udfordre sig selv og lysten til at klare de mange nye opgaver, samtidig med at vi råder og vejleder på en måde så barnet lærer at indordne sig og geberde sig under familiens og samfundets normer…her tænker jeg også børnehaven. Man kan som forældre blive fuldstændig forpustet over den energi og kraft den lille kan lægge for dagen, i forhold til at udvise den umiddelbare frustration den lille føler og oplever.

Jeres dreng skal have lidt hjælp og opmuntring til at få et realistisk billede af hvad han magter og hvad han kan klare. Den måde I kan hjælpe på, er at fortælle hvad det er I ser han gerne vil og vise forståelse for det.: ”Mor kan se, du gerne vil tage dine sko på selv, det er fint og flot, jeg kan lige hjælpe dig lidt med den ene, så kan du nok klare den anden selv, kom , nu skal jeg vise dig hvordan du kan gøre”.

Når I sætter grænser skal I udvise helt tydeligt, hvad det er han skal gøre: ” mor vil have du holder mig i hånden når vi går på gaden eller mor vil have du skal lukke jakken når du er ude og lege - eller noget andet” Det der er vigtigt er at du tager dit lederskab som forældre på dig, så jeres dreng ikke er i tvivl om hvad du mener. Det kan være rigtig meget voldsomt for den lille på tre år, når man nu lige gerne selv vil bestemme, men han vil finde en tryghed i det og det viser ham, at I passer godt på ham, og det giver et fint rum at udvikle sig i for ham. Når han bliver rigtig meget vred er det vigtigt at kunne rumme hans vrede følelser, anerkend han har følelserne, ved at sige til ham du godt kan se han er vred og det er ok, men det betyder ikke at han selv kan bestemme. Accepter hans vrede, men fortæl ham at han ikke skal slå hovedet i gulvet eller blive voldsom på anden vis. Han skal have hjælp til at takle sin frustration, samtidig med I vejleder ham i de sociale normer der er, for hvordan man udtrykker frustrationer. Bevar roen så vidt det er muligt for jer, situationen udvikler sig oftest mere, hvis og når vi alle kommer op i det røde felt.

Prøv at tale lidt mere med børnehavens pædagoger, de har stor erfaring på dette område og vil måske kunne råde og vejlede jer lidt mere om hvordan I kan takle situationerne. Hvis jeres dreng i øvrigt har det godt og fungerer fint, vil jeg ikke mene I behøver at kontakte lægen eller en psykolog. Men hvis I synes det bliver meget voldsomt for jer og jeres dreng, kan det selvfølgelig være rigtig givtigt at få råd og vejledning fra en udenforstående, f.eks. en psykolog. Jeg oplever mange forældre der er glade for en snak og råd og vejledning, til at se på situationen og måske få øje på hvilke andre handlemuligheder man har som forældre når man står i sådanne situationer.

Tal også med andre forældre om det, og hør på og bliv inspireret til forskellige løsningsmodeller. Det er altid godt at tale med andre i samme situation. Jeg tror I vil erfare at det er en situationn mange andre forældre med børn på denne alder står i. Der er her i brevkassen andre gode spørgsmål om børn i selvstændighedsalderen, som I måske kan have glæde af at læse.

Jeg ønsker jer alt mulig held og lykke fremover.

Venlig hilsen