skilsmissebarn i klemme

Hej Charlotte,

Min eks. mand og jeg har været skilt lige siden vores barn var 2 år og han er han 9 år.
Vi har altid kunne samarbejde omkring vores søn, men det sidste år er der opstået flere problemer. Jeg og min familie kan mærke at vores søn er anderledes når han er sammen med sin far, da han så hverken hilser eller vil kendes ved dem eller mig.
Vores søn har i fortrolighed sagt at han ikke siger ”mor” når han omtaler mig til sin stedmor. I går ringede jeg for at snakke med min søn mht. til hans læsning. Det resulterede i at han straks efter ringede tilbage og
græd, da jeg nu var skyld i at han far og stedmor var oppe og skændes. Over telefonen kunne jeg høre hvordan hun skældte ud og sagde ting om mig. Vores søn græd men lagde røret på. I dag talte jeg med hans far og han sagde at jeg i fremtiden ikke skulle ringe på deres hovednummer, men måtte ringe på hans eller vores søns mobil. Jeg føler at vores søn ikke må kendes ved mig når han er ude hos sin far, for ellers skaber det problemer.
Mit spørgsmål er, hvad jeg skal gøre? Jeg mener det ikke er godt for min søn at han på den måde skal afvise sin egen mor og familie, for ikke at genere og såre andre.

________________________________________

Hej – og tak for dit spørgsmål.

Det er rigtig godt du og din søns far har kunnet samarbejde godt gennem de år der er gået, hvor I har været skilt.
Som jeg tidligere har skrevet i svar her i brevkassen, viser alle undersøgelser, at det der har størst betydning for børns trivsel efter en skilsmisse er, hvordan forældrene formår at samarbejde med hinanden.
Der er alt mulig grund til at du og din ex. igen får et godt samarbejde med hinanden om jeres dreng, det er det allerbedste I kan gøre for ham.

Når der er konflikter mellem forældre vil det altid påvirke børnene, da de identificere sig med de følelser som forældrene giver udtryk for.
Det kan give dem nogle besværligheder og vanskeligheder, og give anledning til at børnene kommer i en loyalitetskonflikt, hvis det f.eks. kan opleve at mor eller far synes at det foretrækker den ene forælder frem for den anden. Det kan komme til udtryk i at barnet f.eks. lader være med at fortælle mor og far om de gode ting de har oplevet med dem hver især.

Det lyder til at du og din eks. må forsøge at få en god snak om hvordan det kan fungere bedst for jeres dreng og jer som voksne. Jeg ved det kan være rigtig svært, da der er mange følelser i spil for jer begge og måske nye kærester og samlevere.
Men jeg tænker I kan prøve at se på, hvad det er I har kunnet sammen i alle de år det er gået godt med jeres samarbejde, og finde tilbage til det I har kunnet tidligere.

Jeg kan læse, at der nu og gennem en rum tid er opstået nogle problemer omkring jeres samarbejde om at jeres dreng bor skiftevis hos jer og om hvordan kontakten skal/kan være med den forældre han ikke er hos.

Du gør det helt rigtige i at tale med din eks. om det. Men jeg kan også læse, at den snak I har haft ikke har været så konstruktiv, som du/I kunne ønske jer.
Mit råd til dig vil være at prøve endnu engang at få en samtale i stand mellem dig og din eks. Så I sammen kan finde ud af en løsning og tale sammen om hvordan i bedst kan tilgodese de behov som jeres dreng har.
Jeres udgangspunkt skal selvfølgelig være, hvad jeres dreng har bug for og hvad der vil være bedst for ham.

Hvis det er svært for jer at få en hensigtsmæssig samtale om det, er der mulighed for at få hjælp til en sådan samtale. I statsamtet kan man få gratis samtaler, konfliktmægling, som indeholder samtale med en børnesagkyndig, som kan råde og vejlede om hvordan I bedst muligt kan samarbejde omkring jeres dreng.
Det er ikke mæglerens opgave, at finde løsninger på problemer i ønsker løst, men derimod kan de hjælpe jer ved en særlig spørgeteknik med at finde frem til løsninger, som I som forældre finder bedst og kan nå til enighed omkring.
Mæglingen er en særlig metode til at hjælpe jer som forældre til selv at finde løsninger på jeres konflikter, som I begge acceptere.
I har jo også den mulighed at henvende jer til en psykolog for at få hjælp til at tale sammen om det, og det er for mange en rigtig god løsning, da det kan være svært at klare det alene, fordi der er så mange følelser i spil hos jer hver især.

Jeres dreng har en alder, hvor I fint kan tale med ham om, hvordan han synes det vil være bedst f.eks. med at ringe sammen med den af jer han ikke er hos. Vil han gerne kunne tale med jer hver dag når han ikke er hos jer? Hvis han gerne vil dette, må I prøve at få en aftale i stand om hvordan det skal foregå.

I skal være opmærksomme på, at det er jer der tager beslutningen om hvordan det skal være. Det er for svært for jeres dreng at skulle planlægge og tage ansvar for at beslutte hvordan det skal være. Det vil sætte ham i loyalitetskonflikt, hvis han skal vælge i jeres uenighed. Så I skal formidle til ham f.eks.: At mor og far har besluttet eller aftalt det er bedst vi ringer sammen sidst på dagen, eller hvad I nu kan nå frem til ud fra det han også selv har givet udtryk for han gerne vil.
For nogle forældre fungere det godt at have en lille bog de skriver i til hinanden, eller skriver til hinanden på mail. Hvis der f.eks. er noget omkring din søns læsning din eks. skal være opmærksom på, kunne det måske være en ide, at sige til din søn, at det vil du lige ringe eller maile om til far.
På denne måde bliver det jeres ansvar som voksne at få formidlet de vigtige ting til hinanden om dette, så jeres søn ikke er den der skal formidle det.

Det lyder som om at jeres dreng er påvirket af situationen og har det svært og det skal så vidt muligt bringes til ophør, da det vil kunne give nogle følelsesmæssige vanskeligheder for ham. Han har brug for jer begge og brug for at der er en god tone jer imellem, for at kunne fungere bedst muligt med at I er familien på en måde hvor I ikke bor sammen alle sammen.
Mit svar til dig vil derfor være, at du og din mand må have en snak med hinanden om hvordan I kan tilrettelægge på bedste vis at jeres dreng bor hos jer begge, og få genskabt det gode samarbejde som i har formået at have i mange år. Snak med hinanden om hvad det var der fungerede godt tidligere, og om hvad I gjorde som I ikke gør mere.
Fortæl din eks. at du kan se der sker nogle forandringer med jeres dreng og at det bekymrer dig og at du gerne sammen med ham vil skabe forandring i dette.
Spørg til, om han også oplever der er sket forandringer og hvordan. Hvad tænker han mon vil være en god løsning.
Når du taler med din eks. er det et vigtigt udgangspunkt, at du holder dig til det der bekymrer dig, frem for at kritisere den måde han gør det på. Alle mennesker har meget svært ved at lytte, hvis man bliver kritiseret og føler sig angrebet. Vi holder op med at høre efter hvad den anden siger og tænker i stedet på, hvordan vi kan forsvare os selv.
Vær nysgerrig på hvad din eks. tænker om situationen og vær lyttende, det giver det bedste udgangspunkt for at få en god og konstruktiv samtale.
Måske du også skal snakke med ham om, det du har hørt i telefonsamtalen, med at der blev talt grimt om dig og at det gjorde dig meget ked af det på din søns vegne.
Jeg ønsker jer alt muligt godt i tiden frem og håber du og din eks. får en god snak med hinanden, så I igen kan vende tilbage til jeres gode måde at samarbejde omkring jeres dreng.
Håber du kan bruge mit svar, du er velkommen til at skrive igen.
På statsamtets hjemmeside kan du læse om de forskellige rådgivningsmuligheder der er at få.

Venlig hilsen