Et juletræ der ikke drysser

Hvorfor ikke have et juletræ i børneværelset? Gerne et der ikke drysser. Fra Sabine Lemires Julebogen får du her en skøn idé og opskrift på et kønt og nemt juletræ, der hurtigt kan fjernes igen.

Du skal bruge:
Grøn tape, tapetrester og klæbemasse + en saks.

Sådan gør du:
Lav et træ på børneværelset med grøn tape. Start oppefra, og lad tapestrimlerne danne grene helt ned til panelerne.

Klip cirkler ud af tapetrester, og sæt dem fast på væggen som julekugler med klæbemasse.

Børnene vil helt sikkert synes at det er skæbbe skønt, og det er sjovt at lave sammen. Efter jul, er det lige til at pille ned igen.

Bestil materialer online:
Hos Boxdelux.dk finder du et stort udvalg af masking tape.
Hos Kaiku.dk finder du pon ponerne, som kan bruges til toppen.
 

Mere om: 

Sabine Lemire

Sabine Lemire er stylist og særligt dygtig til børneaktiviteter, mad og indretning. Hun har udgivet et hav af bøger fyldt med kreative idéer til hele familien. Alle kan købes på Lemire.dk.