Skilsmissebørn har brug for bedsteforældre

 

Et kig ind i psykologens arbejdsrum

Jeg taler i mit arbejde med en del børn, hvis forældre er skilt eller skal skilles. Alle børnene har sine helt egne og særlige tanker, når mor og far går fra hinanden. Alligevel er det mange af de samme ting, som børnene fortæller om i forhold til den nye udfordring, som de står i, når de skal være sammen med mor og far på nye og anderledes betingelser.

I denne uge har jeg talt med en dreng på ni år, som bor hos mor og far en uge ad gangen. I samtalen mindede han mig om noget, jeg godt ved. Nemlig at bedsteforældre er vigtige - og måske specielt for de børn, der bor hos mor og far på skift.

Jeg siger det ikke til nogen
Drengen fortalte mig, at han ikke fortæller far, hvad der foregår, når han er hos mor. Og omvendt, når han er hos far. Han hader, når mor eller far bliver sure eller kede af det.
Hvis han har været oppe at skændes med far, er det svært at fortælle det til mor. Så er han nervøs for, at hun mor bliver sur på far. Hvis han synes, mor har været dum, fortæller han det heller ikke til far. For så synes han, det er synd for mor, at han har sagt det.

Han har ikke fortalt far, at mor har fået en ny kæreste. Og han har ikke fortalt mor, at far hentede ham sent i SFO’en i sidste uge. Hvis han havde fortalt mor, at far arbejdede rigtig meget og hentede ham sent i en hel uge, ved han, at mor ville blive vred på far. Det vil han ikke være skyld i, siger han! Han ved, far skynder sig alt, hvad han kan. Men han ved også, at mor synes, han skal hentes senest kl. 16.00. Hun vil blive sur og ringe og skælde far ud, hvis hun får det at vide. Far plejer at hente ham kl. 16.00, men bare ikke lige i denne her uge. Egentlig er det ok for ham, fordi hans gode ven også er længe i SFO’en. Men han gør sig umage for ikke at komme til at fortælle det til mor.

Far er begyndt at være sådan lidt sur i det, efter at mor har fået en ny kæreste. Mors nye kæreste er egentlig meget sød, men det siger han ikke til far: ”Det er bare bedst ikke at sige det til far!” - fortæller han.

Jeg spørger, om han fortæller nogen om mors nye kæreste.
”Ja”, siger han. ”Jeg fortæller det til bedstemor og bedstefar. Jeg har også fortalt, at vi var i svømmehallen, og at vi spiste pomfritter og burgere.” …”Jeg har også fortalt, at jeg var længe i SFO’en, da far havde meget arbejde, og at mors kæreste har hentet mig engang.
Bedstemor bliver ikke sur på mor!”

Børn er loyale
Børn gør alt for at være loyale over for både far og mor. Derfor fortæller de ikke noget fra hverdagen hos far, som kan gøre mor bekymret eller vred, eller noget fra hverdagen hos mor, som kan gøre far ditto. Børnene bruger mange kræfter på at vurdere og tænke over, hvordan forældrene vil reagere. De tilsidesætter deres eget naturlige behov for at tale om de ting, der sker i hverdagen, og som de er naturligt optaget af.

Bedsteforældre bliver ofte de voksne, som børnene betror sig til og fortæller de hemmeligheder, som hverdagens små oplevelser pludselig er blevet. Hos bedsteforældrene er der typisk ingen konflikter. Alt er, som det plejer. Det giver tryghed til at fortælle. Her er tid til at snakke om tingene, lige til man er helt færdig med at snakke om dem.

Fortrolige rum
Alle børn har brug for voksne at være fortrolige med. De skal sikres et sted, hvor de kan dele tanker og følelser, så de ikke går med det svære alene. Der er alt for mange børn, der gør.

De allerfleste bedsteforældre vil gerne hjælpe og ønsker et godt og fortroligt forhold til deres børnebørn. Noget af det der hjælper børn godt videre i skilsmissen er at møde nære voksne som anerkender – og som viser, at de ser og forstår.

Børn som er i denne livsudfordring, som skilsmisse er, har stor gavn af at blive mødt med forståelse. For skilsmisse vækker mange følelser og er lidt besværlig at finde rundt i. Ved at møde børnene med forståelse og legitimere de følelser, som optager børnene, er de ikke overladt til sig selv og deres egne tankespind.

For mange børn er det desværre ikke let at finde et neutralt rum, hvor der er plads til at tale om tingene. Hvis der er dårlig stemning eller konflikter mellem mor og far, er det ekstra svært, fordi barnet er bange for at gøre nogen kede af det.

Det er derfor vigtigt at børn har et sted, hvor de kan give sine tanker og følelser et sprog og får fortalt nogen, hvordan det føles at være dem.
Det kan være så godt at lette sit lille hjerte vel vidende, at nogen bare lytter "lige til man har snakket helt færdig”.

Drengen jeg taler med er heldig. Han har sine bedsteforældre. De hjælper ham ved at lytte, se og forstå!
 

Psykolog og familierådgiver Charlotte Clemmensen

Charlotte Clemmensen er Familieguidens fast tilknyttede psykolog og familierådgiver. Du kan skrive til Charlotte på brevkasse@barneguiden.dk. Hverken dit navn eller din e-mail vil blive offentliggjort - du er således helt anonym.

Profesionelt tilbyder Charlotte terapeutiske samtaler og rådgivning til enkeltpersoner, børn, unge, par og familier og har bred erfaring. Læs mere på Pyskologcc.dk og følg Charlottes blog Forældreklubben.dk.

Følg os