magtkampe i den sammenbragte familie

Hej Charlotte,

Et nødråb om hjælp herfra!

Min kæreste og jeg har tre sammenbragte børn. Han har en pige på 9 og jeg har ligeledes en pige på 9 og en dreng på 8 år. Vi har kendt hinanden 1½ år og fremtidsplanerne er at flytte sammen. Men indtil videre er vi kun sammen indimellem med alle børnene. Ja, og det er her det brænder på...

Noget af tiden kommer børnene fint ud af det sammen. Andre gange går hans datter og min søn sammen og min datter er ladt udenfor. Det giver spændinger når hun så vil være med. Det er som om hans datter og min har en magtkamp indbyrdes. Hans datter er meget ilter og holder ikke tilbage hvis hun er utilfreds. Råber grimme ord, smækker med dørene og truer med at rende væk eller ringe til sin mor. Ganske sundt tænker jeg, at kunne reagere og få det ud. Min datter derimod er en stille pige og hun reagerer med at række sig og blive vældig ked af det. To forskellige piger, men dejlige på hver deres måde.

Min kærestes skilsmisse består stadig af en magtkamp med moren. Så hans datter er i et voldsomt spændingsfelt. Mine børn har haft en "lykkelig" skilsmisse, så de er ikke klemt på samme måde tænker jeg. Magtkamp har vi tit med børnene, alle tre imellem men mest mellem pigerne. Eks. Når vi skal ud at køre, hvem skal sidde i midten på bagsædet. Når vi kommer til en legeplads med to gynger, hvem skal først. Når vi skal se en video, hvem skal bestemme hvad der skal på. Når de skal køre på mooncar og der er to gode og en mindre god, hvem skal have hvad. Når der skal hældes op, hvem skal have først.

Sidste weekend var vi en tur fra Jylland til København. Min kæreste og jeg har felt udmattede da vi kom hjem af alle de magtkampe. Så nødråbet er, hvad kan vi gøre for at få det hyggeligt sammen? Derudover irriterer det mig at hans datter er en del hånende og irettesættende overfor omgivelserne. Generelt har jeg ikke lyst til at være sammen med hende lang tid af gangen da jeg oplever det belastende at hun er så meget fremme i skoene hele tiden.

Når vi har været sammen alle sammen er jeg psykisk flad mange dage efter og håber der går lang tid før vi er sammen igen. Hvad kan jeg gøre? Min datter viser ikke synderlig interesse når vi skal være sammen med hans datter. Når vi er sammen, min kæreste, mine børn og mig kører det almindelig stille og roligt.

Jeg vil blive glad hvis du nogle gode råd så vi kan blive en god familie.

Tak for din opmærksomhed.

A.

Hej A.

Tak for dit spørgsmål til mig her i brevkassen.

Der er knyttet både store og tunge følelser til en skilsmisse for både de voksne og for børnene. Det er meget ofte, at der ses både en krise og sorgreaktion – og ikke mindst hos børnene.

Den beslutning man tager som voksen om at blive skilt og dermed bryde op med den etablerede familie har store konsekvenser for børnene. Mange oplever som du, at der er vanskeligheder og tilpasningsvanskeligheder i begyndelsen, hvor man indgår i et nyt parforhold.

Når børnene skal forholde sig til nye partnere og nye søskende er det helt naturligt at der opstår vanskeligheder, og disse kan stå på i længere tid, og også være svingende i styrke.

Det lyder som en rigtig god løsning, at I langsomt er startet op med at børnene skal være sammen en gang imellem. For børnene er den nye partner et varsel om at der er forandringer i luften, og samtidig er det for børnene en tilkendegivelse om at mors og fars skilsmisse er en realitet. Dette kan gøre det svært for børnene at acceptere partneren, da børnene altid ønsker sig at mor og far finder sammen igen, og den nye partner kan blive symbolet på at dette ikke vil ske.

De allerfleste børn vil forsøge at gøre modstand mod alt det nye i de nye sammenbragte familier, og vil bruge kræfter på at tilkæmpe sig en plads i den nye familierelation.

Du er som voksen nødsaget til at udvise stor tålmodighed, og give den nødvendige tid og rum til barnet, for at få det til at fungere. Tal med jeres børn om hvordan det er at skulle være sammen alle sammen, tal med dem om, at det kan være lidt underligt, uvant og svært i starten, da i jo ikke kender hinanden endnu, men fortæl samtidig at i glæder jer til at lære hinanden at kende.
Snak om hvad de kunne tænke sig at I lavede sammen….biografen, en tur på stranden eller andet. Dette vil også give en anledning til en snak om, hvad I kan lide og hvad der interesserer jer hver især.

Det er svært for de fleste børn, at skulle indgå i en ny familie og skulle besøge den forælder de ikke bor fast hos. Alt er nyt og ukendt, og det skaber en usikkerhed, som barnet har brug for støtte til at klare på bedste vis. Anerkend de følelser børnene har, om at det er svært og måske ikke særlig sjovt. Støt jeres børn i at disse følelser er ok at have, men fortæl at I vil hjælpe dem med at finde ud af det og klare det på den bedste måde.

Det er vigtigt, at man som voksen tager barnet alvorligt i det de giver udtryk for i forhold til deres følelser. Tal med børnene om hvad der skal ske, hvornår og hvordan og forbered dem godt på hvad der skal ske. Deres følelser/frustrationer kan komme til udtryk både som vrede, frygt og bekymring, og det kan være rigtig svært som forældre at rumme og høre på, hvad ens beslutning har påført barnet af vanskeligheder.

Men det er vigtigt og nødvendigt, at du kan rumme disse følelser hos børnene, for at kunne støtte dem i de nye situationer og de nye relationer de skal indgå i.

Det er altid en meget stor omvæltning at blive skilt og indgå i nyt forhold med mine og dine børn.
Det er en udfordring, der kan kræve mange kræfter, men også en udfordring der kan bringe mange glæder og nye og spændende oplevelser. :o)

Jeres børn har en mulighed for at få nye, gode og indholdsrige venskaber med deres halvsøskende. Men det er ofte i starten forbundet med konflikter og som du også beskriver hos jer - en meget stor konkurrence børnene imellem. Dette kræver en masse tålmodighed og forståelse for hvad det er der er på spil for de sammenbragte børn.

I en sammenbragt familie er det nødvendigt som nye partnere, at tale sammen om hvilke forventninger man har til hinanden og måske er det nødvendigt at aftale nogle regler om ansvar og roller i forhold til dine og mine børn.

Reaktioner og problemer i forbindelse med sammenbragte børn afhænger selvfølgelig af barnets alder og udviklingstrin. Der er mange nye ting at vænne sig til og det tager tid for børnene at komme overens med alt det nye i deres liv.

Når børnene er i samme aldersgruppe (som jeres børn), og har brug for den samme slags omsorg fra jer, kan det være ekstra svært i starten.
Kønnet på børnene kan også spille ind i forhold til hvordan konflikterne vil komme til udtryk, børnene kan være utrolig hårde ved hinanden og konkurrencen meget voldsomt. For nogle kan konflikterne og konkurrencen forsætte langt ud i tiden, og for andre vil der hurtigere indfinde sig ”en fredelig omgangstone hinanden imellem”.

Det har betydning, hvordan i som forældre takler situationen, men man skal heller ikke være blind for at det også afhænger af hvordan børnenes temperament og øvrige personlighed er og dermed hvordan deres kemi passer sammen.

Du beskriver, at jeres børn er meget opmærksomme på hvem der får lov til hvad, hvornår. Hvem i midten på bagsædet, hvem bestemmer film mm.

Det der bekymrer børn allermest, når de kommer i sammenbragte familier, det er retfærdighed. Det kan være om der nu vil værre retfærdighed i fordeling af pligter, får de lige meget slik, hvem må vælge først, vil de få samme flotte gaver til fødselsdag og jul.

Børnene er bekymrede for at skulle dele deres far og mor med de andre børn; Vil min stedmor, stedfar foretrække sine egne børn i forhold til mig, og vil min egen mor og far mon foretrække mig frem for mine stedsøskende? Vil jeg være nummer et eller nummer to?

Det de er allermest bekymrede for, det er at miste tid og nærhed sammen med deres respektive biologiske forældre.

Der vil i de allerfleste tilfælde i en sammenbragt familie som jeres være masser af rivalisering. Dette kan være opslidende for forældrene og til tider tage pusten og energien fra jer som forældre. Men energien er i netop nødt til at finde frem og holde fast om, for det kræver det at få det til at fungere på en måde, hvor i alle kan holde ud at være i det.

I vil komme til at opleve at i skal have energi og overskud til at have mange snakke med jeres børn og med hinanden, og måske også at skulle gå på mange kompromisser, da der i jeres familie vil være flere modstridende krav til jer.

Du og din nye partner må hjælpe hinanden med ikke at tage parti i forhold til børnene, men blive ved med at se på hver deres unikke små personligheder. Når man er i en sammenbragt familie er man nødt til indimellem foruden at være mor og far, at kunne være både mægler, dommer, barnepige og støttepædagog.

I vil muligvis blive vidner til ondskabsfuldheder, der kræver I griber ind på en taktfuld måde, og det kan værre rigtig svært at rumme, specielt hvis og når det er ens biologiske barn der bliver udsat for hård behandling.

Her er det vigtigt I som par taler meget sammen om tingene, om hvordan I har det, hvad I tænker og føler, for at støtte hinanden. Fortæl hinanden åbent og ærligt om de frustrationer og følelser I oplever når I er sammen. Det er også vigtigt at I taler om de følelser I har, om hvordan I holder af den andens børn, selv om det kan være svært at sætte ord på dette er det vigtigt I får ”italesat” de følelser I har omkring hinandens børn.

Hvis konkurrencen bliver vedvarende mellem jeres børn, skal der mange kræfter bruges på at få børnene til at enes og omgås hinanden på en respektfuld måde. Måske I kan finde nogle fælles interesser, så de/I får en oplevelse af nogle gode og rare oplevelser når I er sammen alle sammen. Når I laver noget sammen, er det vigtigt, at I er opmærksomme på at alle børnene blive set og værdsæt for det de gør af jer begge to.

Når I f.eks har været på en beskrevet tur til København, hvor I oplever mange konflikter, så prøv også at fokusere på de ting der har været gode. Tal med hinanden og børnene om hvad der har været det bedste på turen, for på denne måde at holde fast i de gode oplevelser, det vil også være med til at I kan fokusere lidt på, hvad i hver især har bidraget med af gode ting til samværet.

Det selvfølgelig vigtigt at I som voksne passer godt på jer selv og jeres forhold, for de spændinger der er mellem jeres børn, vil også kunne påvirke jeres forhold.

For mange par i jeres situation er det en rigtig god ide og ”en god investering” at tale med en udenforstående, f.eks. en psykolog med viden på området, om hvordan i bedst takler situationen. Det er en god omsorg at give sig selv som par, men også på sigt en rigtig god omsorg til jer som ”ny familie”.

Jeg ønsker jer alt mulig held og lykke frem over.
Håber I kan bruge mit svar - selv om det blev lidt langt - har I yderligere spørgsmål er i velkommen til at skrive igen.

Venlig hilsen