bekymret kommende far

Hej Charlotte,

Først og fremmest tak for nogle gode artikler.

Min kæreste og jeg (begge i slutningen af 20’ere) har for 3 uger siden konstateret at vi er gravide..
”Vi er gravide” – Ja, det klinger nu stadig godt i mine øre. Tror aldrig jeg bliver træt af at høre det.

Imidlertid har det været langt sværere for min kæreste at takle det at være gravid. Forståeligt nok, da hun selv mærker det i langt højere grad end jeg, med en morgenkvalme der tilsyneladende ikke kender forskel på begrebet morgen og hele dagen

Hun virker synligt deprimeret og en smule angst for hele forløbet. Med til historien hører at vi ”kun” har kendt hinanden knapt et år, og stadig er begge er meget forelsket. Vi har snakket om at få børn sammen, men besluttede at vi stadig gerne ville nyde hinanden noget tid endnu. Med noget tid endnu mente vi et halvt til et helt år. Hun holdt dog op med at tage p-piller, og vi besluttede at ”passe” på i de usikre perioder og hvis vi så blev gravide alligevel, så ville det selvfølgeligt også være fint.

Der gik ikke meget mere end 1 måned og så var der jackpot. Vi blev begge meget glade i starten, men nu virker det som om frygten/angsten har fået overtaget i hende.

Hun er ked af at det ikke længere kun bliver os 2, er bange for at det hele er gået for stærkt. Er usikker på sin fremtidige rolle som mor, om hun magter at opdrage et barn.

Jeg prøver, så godt jeg kan, at trøste og være der for hende. Men føler tit jeg kommer til kort, fordi jeg ikke aner hvad jeg skal sige. Forsøger med at sige, at sammen kan vi klare alt, at hun naturligvis ikke bliver som sine egne forældre, og at vi ikke kommer til at glide længere væk fra hinanden selv om der kommer end lille ny til.

Jeg føler bare at det er svært for mig at nå ind til hende da jeg dels selv er meget positiv over graviditeten, og dels naturligvis ikke oplever graviditeten på egen krop…

Tænkte på om du har nogle gode råd til hvordan jeg evt. kan komme til at forstå hende bedre eller give mig et hint om hvad der typisk rører sig i hovedet på kvinder i den tilstand, da jeg frygter at hendes tilstand skal forværres jo længere hun kommer i graviditeten og udmunde i en reel fødselsdepression.

Venlig hilsen
Den kommende far.
__________________________________________________________________

Kære kommende far

Tillykke med at du skal være far, og tak for spørgsmålet og de søde ord om det jeg
skriver.

Det er en dejlig fornemmelse for dig, når det klinger godt i dine øre at I er gravide :o).Hold fast i den lyd og nyd det!

Du skriver, at din kæreste har det lidt anderledes end du har det med jeres graviditet. Det er almindeligt, at kvinder der bliver gravide oplever en vis ambivalens, også selv om graviditeten er ”ønsket” og at faderen til barnet er den hun elsker og vil dele resten af livet ….og sit forældreskab med.
Kvindens (og også ofte mænds) tanker om og i graviditeten drejer sig om både mulig lykke, glæde og meningsfuldhed og fremtidshåb, men også mange oplever tanker om bekymring og tab. Netop som du skriver, at din kæreste kan være bekymret for og oplever det vil være et tab for jeres forhold, hvor i ”bare” er jer to sammen.
Man kan sige at når graviditeten er en realitet, går kvinden ind i en helt ny fase i livet, og dette er et sted i livet, hvor der ikke er nogle tidligere erfaringer at trække på.

Psykolog Margareta Brodén beskriver det meget fint som: At graviditeten kan beskrives som at befinde sig i et grænseland. Den udgør en grænsetilstand mellem forskellige identiteter, hvor kvinden endnu ikke har antaget sin nye identitet som mor. Hun er på vej på rejsen ind i moderskabet og er på en gang ikke længere ikke-mor men heller ikke mor endnu. Dette kan bevirke, at der indfinder sig en forbigående følelse af tomhed, når hun skifter fra en identitet til
en anden.

Mange kvinder oplever et behov for i den første del af graviditeten at trække sig lidt tilbage og lade sig blive optaget af sig selv, sin graviditet og også de fysiske forandringer der sker i og med kroppen.

Specielt den første gang man er gravid kommer man som kvinde ind i et ukendt område, hvor man har brug for tid og rum til at orientere sig i alt det nye og ukendte der sker med en. Mange kvinder har derfor en stort behov for at opmærksomheden rettes indad. Den indre verden med alt det nye bliver det vigtigste og det der sker i den ydre verden bliver for en periode knapt så vigtig.
Kvinder oplever meget ofte en stor træthed og som du også skriver en kvalme og utilpashed, hvilket giver et større behov for ro, hvile og søvn. Det sociale liv bliver der mindre plads til, da kvinden har et behov for at fokusere indad i sig selv.

I graviditeten bliver kvinden konfronteret med flere nye problemstillinger og også følelser, som hun må bruge noget tid og kræfter på at forholde sig til. Dette er medvirkende til og en måde hun vil finde sin nye identitet og blive mere og mere klar til moderskabet.
Kvinden bliver optaget af spørgsmål og bekymringer om alt muligt i livssituationen: Er det nu alligevel det rigtige vi har gjort og det rigtige tidspunkt? Er jeg moderlig nok? Hvad vil der ske med mig i forhold til arbejde og mulig karriere? Er det virkelig det her jeg ønsker mig? Vil denne graviditet lykkedes og vil den bringe mig/os det vi ønsker? Hvordan bliver jeg mon som mor?

Mange kvinder oplever at blive optaget af hvordan deres egen barndom har været, man kan faktisk sige at hun tager en rejse tilbage til egen barndom og ser på og reflekterer over, hvad hun gerne vil give videre til sit barn herfra og hvad hun ikke vil tage med sig videre til eget barn.

I vores vestlige verden ligger det i luften og forventes at graviditeten er en lykkelig periode, og det forventes at den gravide er glad og lykkelig. Det kan være rigtig svært for mange kvinder, når de ikke har det som omgivelserne og hun selv har forventet.

Omgivelserne udtrykker en deltagende glæde over graviditeten, og det er rigtig rart, for de kvinder der selv er glade, men også rigtig svært for de kvinder der er afventende og ikke bare føler den store umiddelbare lykkefølelse.

At være gravid kan være både dejligt og svært. Hvis kvinden kan give de ambivalente følelser plads og rum, vil det over en vis tid være medvirkende til at glæden ved graviditeten vil få sin plads og forhåbentlig komme til af fylde. :o).

For dig som kommende far kan det være svært at rumme, at din kæreste har det som du beskriver. Du har jo også nogle forventninger og drømme om hvordan det skal være at vente barn, og forventninger til din kæreste.

Mit råd til dig vil være, at give din kæreste lidt tid til at vænne sig til tanken. Giv plads til og lyt til hendes tanker og følelser (som jeg også kan læse du gør). Fortæl forsat hinanden om hvordan I har det, hvad tanker og følelser I har, fortælle hinanden om jeres forventninger til hinanden, til jeres parforhold og kommende forældreskab.

I er også meget velkomne til samtale(r) inde hos mig til snak om graviditet og om hvilke spændende psykologiske mekanismer der træder i kraft, og hvad det indebærer af forandringer på det psykologiske plan.

Jeg har mange par, som henvender sig for sådanne samtaler. De vil gerne have en større viden, indsigt og forståelse for hvad det er for psykologiske aspekter der er på spil i forhold til graviditet og det kommende forældreskab.

De fleste udtrykker en stor glæde ved disse samtaler, og beskriver det som meget berigende og spændende ”at gå på opdagelse” i den psykiske del af graviditeten og det kommende forældreskab.

Håber du kan bruge mit svar, du er meget velkommen til at skrive igen hvis du har yderligere spørgsmål.

Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke med jeres graviditet, fødsel og kommende forældreskab

Med venlig hilsen