Gravid uge 18
20. januar 2007
Fleregangsfødende vil kunne mærke liv fra nu af. Mængden af progesteron (det graviditetsbevarende hormon) gør at den glatte muskulatur, som bl.a. findes i tarmen, afslappes, hvilket kan give tendens til forstoppelse.
Ultralydundersøgelser tilbydes typisk i 10.-14. graviditetsuge og i 18.-20. graviditetsuge.
Undersøgelsen i 18.-20. uge er mere specialiseret og grundig, end den i uge 10 - 14. Den udføres især med henblik på undersøgelse for en række medfødte misdannelser som f.eks. svære hjertefejl, rygmarvs- og bugvægsbrok, nyremisdannelser og misdannelser af arme og ben.
Hvis der konstateres kromosomsygdom eller alvorlig misdannelse, bliver du tilbudt fødsel på specialafdeling.






































