God vin til julemaden
18. december 2013

Når der så skal findes en vin til ovennævnte fede, sure og søde mad, kræver det en med hår på brystet. Lad endelig den elegante Bordeaux eller Bourgogne vin, som man har gemt til en speciel lejlighed, blive i flasken. De har slet ikke alkohol, sødme og power nok til at give maden det rette modspil.
Gå efter fuldfede vine fra det sydlige Frankrig især Rhône, hvor områderne Chateauneuf du Papes, Gigondas og Vaqueras er specielt gode. Amarone fra det nordlige Italien er også en sikker vinder med dens sveskede smag og store alkoholprocent. Det samme gælder for vinene fra Australien lavet på Shiraz-druen. I vine fra USA, er alle lavet på Zinfandel-druen et godt match til dansk julemad. Hvis man er til spansk vin, så kan vinene fra Priorat anbefales lige såvel som de store Malbec-vine fra Argentina.
Som med alt vin, så gælder det smag og behag, og der findes mange andre spændende druer og områder, som også går fint til julemaden, dog skal man som fingerregel undgå de spinkle og elegante vine lavet på Pinot Noir, alt for taninholdige vine som Barolo og altid gå efter en høj alkohol og pæn sødme.
Vinstyrke 2 anbefaler her nogle rødvine-vindere til julebordet fra rundt om i verden:

RockBare Burvill Shiraz 2008:
Magtfuld og pågående australier, som har en fantastisk fylde, fedme og sødme, der virkelig kan slå julemaden til vægs. Og så er den lige nu på tilbud til en yderst julevenlig pris. 6 for 99,- kr. stk. (normalpris 229 kr. stk).
A-vinstouw.dk -->

LePreare Amarone:
Klassisk Amarone med alle de gode noter af rosiner, svesker og dejlig mundfyldende uden at virke klistret eller for slikken. Stadig pænt med tanniner til at holde det hele på plads. 189,95 stk., men ofte på tilbud. (De fleste SuperBest og EuroSpar butikker.)

La Bastide Exubérance 2011:
Elegant sydfransk vin med lang og flot eftersmag og tilbageholdende garvesyre. Nem at gå til med lækre noter af brombær, kirsebær og cedertræ og en behagelig rundhed. 119,95 stk., men kun 99,95 v/6 stk. Eriksorensenvin.dk -->

Cline Zinfandel:
Dejlig klassisk ”parfumeret” Zinfandel fra USA. Stor smag af både hindbær og sorte kirsebær. Prisbillig hvis der skal købes ind til den store julefest. Dekanter den gerne nogle timer inden nydelsen, og det gælder i øvrigt alle nævnte vine her. 79,95 stk. Backevin.dk -->




































