Svær skolestart

Hej Charlotte,

Vi har to drenge og den ene, Tobias, på 5 er lige startet i SFO/Skole. Vores bekymring er, at han de sidste 6 måneder i børnehaven har været meget ked af det, når jeg afleverede ham. Han løber efter mig, og jeg har haft mistanke om, at han ikke trives, men ifølge pædagogerne skulle der ingen problemer være.
Nu er han så startet i SFO, men han er stadig ked af det ved aflevering og vil med hjem. Det skal dog siges, at han er mindre ked af det end da han var i børnehaven.
Min søn er meget følsom, og jeg er blevet rådet til, at indkøringen helst skal køre normalt dvs. lange dage fra starten, hvilket jeg også synes er en god ide. Jeg er også blevet anbefalet at være hård og sige, at det er farligt for ham at løbe hjem selv, og at han er for lille til at gå i skole, hvis han stikker af fra skolen. Når jeg siger dette til ham, bliver han meget ked af det, og jeg ved derfor ikke, om det er den bedste taktik til en følsom dreng.
Jeg har talt med Tobias om det, og han siger, at han ikke kan lade være med at græde, fordi han tænker på mig. Jeg tænker om det bedste ikke vil være, at holde fast i de faste rutiner hver dag?
Men jeg håber, at du har nogle råd til, hvordan vi undgår tårer.

Med venlig hilsen



Tak for dit spørgsmål.

Det er altid svært for os forældre, at forlade vores barn, når det græder og er ulykkeligt. Det er svært for os at rumme det følelsesmæssigt, og vi bliver i tvivl og usikre på om - og hvordan vi gør det rigtige.

Det er lang tid din søn har været ked af det, og det skal han naturligvis ikke blive ved med. Men det er meget lidt, du fortæller om omstændighederne omkring problemet. Når jeg læser dit brev, opstår der en masse spørgsmål. Hvordan startede det, og startede det pludseligt? Har det været sådan før, og hvis ja; i hvilke situationer?
Jeg tænker også, om der mon er sket noget i jeres liv, som har givet forandringer på en eller anden måde? Har der været sygdom , dødsfald, flytning, en særlig stresset periode, arbejdsløshed, konflikter jer forældre imellem eller måske noget helt andet?
Er der mon sket nogle forandringer i børnehaven, er der rejst eller kommet nyt personale, er der lavet om på nogle pædagogiske principper, eller andre forandringer der har kunne skabe utryghed for din dreng? Har der været udskiftning i børnegruppen, er de blevet flere børn, har der været konflikter børnene imellem? Har der været mobning eller udelukkelse fra fællesskab eller lignende?

Når vores børn ændrer adfærd, er der altid grund til at stoppe op og være undersøgende, netop som du gør - og sætte ”en undersøgelse i gang” for at finde ud af, hvorfor vores barn bliver utrygt og ked af det.

Tag det alvorligt
Du skal tage din fornemmelse af, at Tobias ikke trives, alvorligt. Når pædagogerne svarer dig, at der ikke er nogle problemer, ja så tænker jeg….Hvordan forklarer de så, at han er ked af det og ikke er glad for at skulle være i børnehaven/skolen? Hvad tror de, der ligger til grund for denne forandring?
Jeg tænker også på, hvordan I sammen har arbejdet på at finde en løsning, så Tobias ikke forsat skal være ked af det, når du går fra ham.
Tobias er ikke i børnehaven mere, er nu i SFO, hvor du fortæller han også er ked af det. Jeg forstår det som, at I har talt med pædagogerne i SFO. Det er meget vigtigt at I forældre, SFO og skolen sammen får hjulpet Tobias til at få en god start på alt det nye, han og I står overfor med skole- og SFO-start. Det er en tid fyldt med nye og spændende udfordringer, som kræver at man er i god harmoni med sig selv for at få så god en start som muligt. At have det godt og trives i alt det nye har stor indflydelse på hele din drengs måde at klare tingende på, det er både på det sociale og indlæringsmæssige område.

Støt barnet i at turde tro på sig selv
Det er en vigtig milepæl, både for Tobias og jer som forældre. Lige nu, i den alder han har, kommer hans personlighed mere og mere frem. Hans selvbillede, som også vokser lige nu, er afgørende for, hvordan han opfatter sig selv. I skal derfor hjælpe ham til at få en god start i alt det nye, så han får en god følelse af at kunne klare alle de nye udfordringer, og få en følelse af, at han er god nok.
Selvbilledet handler om, hvordan Tobias opfatter sig selv og afhænger i høj grad af, hvordan han ser og mærker jeres og den øvriges omverdens reaktioner på ham. På sin vis kan man sige, at han spejler sig i andres reaktioner.

Kærlighed, accept og opmuntring
Gentagne tilbagemeldinger til et barn som f.eks. at være ”sød”, ”slem”, ”dygtig”, eller ”dum” påvirker altid barnets selvbillede. Jeres tilbagemeldinger til Tobias er meget betydningsfulde for ham (efterhånden vil kammerater også få større og større betydning). Børns selvbillede har en afgørende betydning for, hvordan det fungerer både socialt og intellektuelt. Jeres kærlighed, accept og opmuntring er vigtige bestanddele i at styrke Tobias’ selvbillede.

Accepter og anerkend barnets følelser
I snakker med Tobias om situationen, han forklarer dig jo i virkeligheden helt fint, hvordan han har det, når du går og ikke er der. Han siger ”Jeg kan ikke lade være med at græde, fordi jeg tænker på dig”.
Når han svarer dig, så er det lige nøjagtig i dette svar, du skal møde ham. Acceptere det og anerkende ham for denne følelse. Den er ok – husk - man har nu engang de følelser, man har. Det kan man ikke gøre for. Men man har mulighed for at tackle følelser på forskellig vis og det er det, I skal hjælpe Tobias med, at takle adskillelsen fra dig på en hensigtsmæssig måde. Et barn på 5-6 år forstår sjældent, at man kan påvirke sine egne tanker. Han forstår ikke, at han kan opmuntre sig selv ved at tænke positivt, eller kan forsøge at skubbe det lidt i baggrunden. Men han forstår og mærker, når han bliver anerkendt for sine følelser af jer, og det giver ham styrke. I skal sige til ham, at det er ok at savne hinanden, når man er væk fra hinanden, mor savner også, men så glæder hun sig også altid til, de skal ses igen, for hun ved jo, at når klokken er tre, så skal hun hente Tobias i SFOén.
Fortæl ham om andre børn, der også savner og fortæl om, hvordan de klarer det. Fortæl også gerne historier om mor og far, det elsker børn i denne alder at høre om.
Vis ham forståelse for at han synes det er svært, tal med ham om, hvad I sammen kan gøre ved det, så det ikke bliver ved med at være så svært. Har han måske selv nogle ideer til, hvad der kunne hjælpe ham. Er der mon en bestemt voksen, han kan gå hen til, når det er svært, er der en bestemt ting, han kan gøre, kan han have en bestemt ting med i SFO eller lign.?

I må ikke sige til ham, at han er for lille til at gå i skole. Det rammer hans lille personlighed og hans selvfølelse, og kan dermed gå ind og røre ved hans selvværd, og det skal det ikke !!

Få hjælp og støtte til en god start
Min anbefaling til jer er, at I straks kontakter SFO (og måske skolen) og får en snak med dem om, hvordan I fælles kan hjælpe Tobias til at få en god skole- og SFO-start. Aftal at mødes til en kort snak en gang om ugen, indtil det går bedre og I kan se, at Tobias har det godt.
Og sørg for at have nogle anerkendende og undersøgende snakke med Tobias.

Håber I kan bruge mit svar og med ønsket om en god skolestart.

Med venlig hilsen
Charlotte Clemmensen
Psykolog og familierådgiver.
Følg med på Charlottes blog Forældreklubben ->