Smoothies for børn

Lækre smoothies kan være en enkel måde at få bugt med børns skeptiske indstilling til frugt og grøntsager. Med “Smoothies for børn” kan børn selv eksperimentere i køkkenet og lave lækre og nemme smoothies.

Bogen henvender sig til børn i alderen 7-12 år og indeholder opskrifter, som børn selv kan kaste sig over - med lidt hjælp fra voksne. Opskrifterne er enkle, består af 3-4 ingredienser og er for det meste baseret på mælkeprodukter. Der findes bokse med sjove eksperimenter, som børnene selv kan afprøve i køkkenet,og sjove og underfundige fakta om frugt og grønt. Vidste du f.eks., at verdens største vandmelon vejede 121 kg?

Derudover indeholder bogen et uddybende afsnit om smoothies, en frugt-ABC og en ordliste, der forklarer svære ord.

Det er en bog, som sætter gang i kreativiteten hos børnene, og sidst i bogen er der plads til, at børnene selv kan finde på nye smoothie-opskrifter. Alle opskrifter er økologiske og med fokus på gode råvarer.


Bestilling: Bestil bogen online >>